© Foto:
Galleri Rita Lund Malerier
Læg vejen forbi Galleri Rita Lund i Marstal.
Kunstmaler Rita Lund er repræsenteret i diverse samlinger i Danmark og udlandet, samt i virksomheder, kunstforeninger, institutioner og kommuner landet over. Hun arbejder og bor på Ærø, i de bedst tænkelige omgivelser for hende som kunstner, omgivet af sin allerstørste inspirationskilde: Havet og lyset.
Ejendommen Prinsensgade 6, der er naboejendom til Marstal Søfartsmuseum, var oprindelig opført i 1899 til rederiet H.C. Grube, nu ombygget og indrettet til galleri og atelier. Åben når skiltet er ude - ellers besøg efter aftale.