©  Foto:

Gæstgiveri Bregninge

Gæstgiveri Bregninge er et hyggeligt bed & breakfast med stemningsfyldte værelser og en smuk have.

Gæstgiveri Bregninge ligger højt og centralt på Ærø og danner det perfekte udgangspunkt for at udforske øen – hvad enten I foretrækker at vandre, cykle, køre i bil eller tage bussen, der stopper lige ved døren. Her venter en stor, frodig have samt et naturskønt område med vandrestier, små vandhuller og et rigt dyreliv.

Som partner i Geopark Det Sydfynske Øhav tilbyder gæstgiveriet oplevelser, der bringer jer tættere på den lokale natur og historie – fra middelalderen til nutidens landsbyliv.

I kan vælge mellem syv hyggelige dobbeltværelser, et enkeltværelse og en ferielejlighed til fire personer. Lejligheden har fløjdøre direkte til haven samt eget køkken og bad. Morgenmaden kan nydes både ude og inde, og på første sal findes et lille tekøkken med salg af drikkevarer, snacks og lette måltider. Haven og de mange hyggekroge indbyder til afslapning, samvær og nye bekendtskaber.

Ønsker I at tage hunden med på ferie, kan et værelse med egen indgang bestilles mod et tillæg.

Book direkte via hjemmesiden og få rabat med koden: øferie.

Se yderligere detaljer og priser på hjemmesiden.

 

Partner med Geopark Det Sydfynske Øhav