©  Foto:

Is fra Skarø

Is lavet med omhu, nysgerrighed og en passion for at få den bedst is ud af af naturens ingredienser.

Inspireret af det der gror på øen
27 personer bor på den lille ø i Det Sydfynske Øhav, heriblandt Britta Tarp og Martin Jørgensen, som står bag Is fra Skarø. Deres gourmetis kan smages i en hyggelig café på deres ejendom, hvor også isproduktionen foregår.

Martin fortæller, at øens skønne omgivelser inspirerer dem til nye idéer, såsom at søde isen med sukkertang og birkesaft, hvilket giver en god konsistens og reducerer sukkerindholdet.

Is til alle
Is fra Skarø går sin sejrsgang, og er nu internationalt anerkendt, ikke kun for gourmetisen, men også for specialudviklede is til hospitaler. De producerer proteinis til kræftpatienter, is til operationspatienter og en særlig is til gravide med morgenkvalme.

Ud i den store verden
Udover hospitaler har også Den Blå Planet i København, Northside Festival i Aarhus og Singapore Airlines fået specialdesignede is fra Skarø. Isen finder dermed vej til den store verden fra en af Danmarks mindste beboede øer.

Besøg caféen på Skarø mellem 1. maj og 1. oktober for at prøve de nye is.