©  Foto:

Cafe Væredygtig

En hyggelig café med Hjerterum til hygge - til arbejde  til samvær.

Café Væredygtig er en arbejdscafé, som kun har åbent i dagtimerne - og hvor der er hyggeligt nok til, at du kan hænge ud med gode venner, og roligt nok til, at du kan fordybe dig lidt i dit arbejde bag laptoppen.

Væredygtighed i den mad, de serverer, er helt grundlæggende. Det betyder, at de laver nærende, sanselig mad, der glæder både smagsløgene og øjnene - og styrker kroppen.

Og så er den selvfølgelig god for klimaet, og så vidt muligt indkøbt lokalt eller dansk, så meget det overhovedet lader sig gøre!

Café Væredygtig er mere end blot et smart navn. Det er et tankesæt - en daglig praksis; en måde at være i verden på, som skaber positive ringe i vandet.

Væredygtighed er for dem en måde at være mennesker på. Sammen, hver for sig og i verden. Det betyder, at de lægger vægt på relationer og på at sikre trivsel, ligeværd, støtte og inspiration i mødet med næsten.

Derfor spiser du mad, der glæder smagsløgene, og er fremstillet i et arbejds- og cafémiljø, som er en kilde til balance, trivsel og inspiration for alle, der kommer i berøring med det.

Vi er partner med Geopark Det Sydfynske Øhav