Femmasteren Hotel & Vandrerhjem

Direkte ned til havnen ligger Marstals nyrenoverede vandrehjem Femmasteren Hotel og Hostel lige i hjertet af det maritime miljø.

Femmasteren er lukket for sæsonen og åbner igen d.26.3.21

Fra vandrehjemmet er der gåafstand til skov, stranden Eriks Hale med de fine badehuse, cykeludlejning, butikker og dagligvareindkøb. Og Marstal Søfartsmuseum er vores nærmeste nabo.

Busserne på Ærø er gratis, og nærmeste stoppested er kun 5 min gang fra Femmasteren. Vi har også 4 fine cykler, som du kan låne gratis.

Vi tilbyder forskellige slags værelser, alt efter størrelse, pris og behov. Der findes fællesværelser, 2 pers, 3 pers, 4 pers og 5 personers værelser. Alle værelser er indrettede med køjesenge. Nogle med havudsigt. For at overnatte hos os behøver du ikke have et vandrehjemspas.

Du medbringer selv sengelinned til dit ophold, eller du kan leje det af Femmasteren.

Prisen på overnatning er excl. morgenmadsbuffet, men du kan frit benytte dig af vandrehjemmets køkken eller bestille vores morgenmadsbuffet, hvis du har lyst til det.

Se alle priser på vores hjemmeside.

Hos Femmasteren er vores store passion, at skabe et hyggeligt miljø, så alle føler sig hjemme og velkommen. Lige meget om du er her som lejrskole, firma eller turist.

Vi glæder os til at se dig.