VisitFyn

Efterårsferie på Brandts

Efterårsferien på Kunstmuseum Brandts i Odense byder på kunstoplevelser, hvor hele familien kan være med. Gå på opdagelse i den nye udstilling Kunst på bordet!, slip fantasien løs i familieværkstedet Spektaklet og oplev farver, fortællinger og kunst, der gerne må undersøges med mere end øjnene.

Datoer og tider

12 OktoberMandag
10:00 AM–05:00 PM
13 OktoberTirsdag
10:00 AM–05:00 PM
14 OktoberOnsdag
10:00 AM–05:00 PM
15 OktoberTorsdag
10:00 AM–08:00 PM
16 OktoberFredag
10:00 AM–05:00 PM
17 OktoberLørdag
10:00 AM–06:00 PM
18 OktoberSøndag
10:00 AM–05:00 PM

Priser

Voksen140 DKK
Barn (0-17)40 DKK
Børn
Den fantastiske bus
Det sker
Foto: Jakob Martin Strid

Find vej

Brandts Torv 1

5000 Odense C

Find vej
Loading map...

Kunst på bordet – og plads til egne idéer

I efterårsferien kan du opleve den nye udstilling Kunst på bordet!, der tager udgangspunkt i stilleben – en klassisk kunstgenre, hvor hverdagens ting, blomster, mad og andre genstande får hovedrollen. Udstillingen bevæger sig gennem 400 års kunsthistorie fra 1600-tallets overdådige og symbolmættede billeder til moderne og nutidige fortolkninger.

I løbet af ferien er der særlige rundvisninger i udstillingen for museumsgæster i alle aldre. Børn og voksne kan også selv arbejde videre med inspirationen i familieværkstedet Spektaklet, hvor fantasien og den kreative proces kommer i centrum.

Sidste chance for Den fantastiske bus

Efterårsferien er samtidig sidste mulighed for at opleve Jakob Martin Strids Den fantastiske bus, inden udstillingen lukker. Her kan både børn og voksne komme tæt på de originale tegninger fra Strids store billedfortælling og følge rejsen mod det sagnomspundne Balanka. I efterårsferien er der desuden enkelte rundvisninger i udstillingen.

Familier kan også besøge HuskMitNavns farverige sanseudstilling, hvor de traditionelle museumsregler bliver udfordret. Her må kunsten opleves med kroppen, og både børn og voksne inviteres til at gå på opdagelse i en stor totalinstallation fyldt med HuskMitNavns karakteristiske streger og figurer. I skoleferier anbefaler Kunstmuseum Brandts, at du booker tid til sanseudstillingen hjemmefra.

Læs mere
Faciliteter
  • For børn

Sidst opdateret af:VisitOdensejmjen@odense.dk