Café Inga - De originale kageopskrifter

Kaffe/te og originale kageopskrifter

Besøg Café Inga hos Middelfart Museum.

Nyd din kaffe i smukke omgivelser og smag vores hjemmebagte boller og kage.

Middelfart Museums Café Inga er opkaldt efter Inga Jørgensen, som i mange år drev pensionat på Grimmerhus (nu CLAY keramikmuseum). 

Caféen er indrettet med møbler doneret af Inga Jørgensen og kaffen serveres i det gamle muselmalede stel, der oprindeligt blev brugt i pensionatets tid.

Vores dygtige cafédamer bager friske kager til cafeén, bl.a. efter Inga Jørgensens originale gamle opskrifter.

Citronkage, choko-orangekage, havregrynskager og prinsessesmåkager er nogle af de kager, der sælges i caféen. Vi har også friskbagte boller hver dag.

Udover kage serverer vi kaffe, special kaffe, te og økologiske saft og sodavand.