Rådgivningsforløb: Arbejd med grøn omstilling og øg konkurrenceevnen
Data og dokumentation er altafgørende på rejsen mod en mere bæredygtig virksomhed. Men hvordan kommer man i gang?
Måske oplever I allerede, at jeres kunder spørger til jeres arbejde med bæredygtighed? Ellers gør de det højst sandsynligt inden længe.
Nu har erhvervs- og mødeturismevirksomheder mulighed for at deltage i et rådgivningsforløb, hvor I bl.a. lærer at udarbejde et klimaregnskab og udvikle en handlingsplan for, hvordan I sætter ind dér, hvor I skaber mest bæredygtighed for pengene.
Destination Fyn og MeetDenmark inviterer 15 virksomheder til at få styr på deres CO2-aftryk gennem et skræddersyet rådgivningsforløb. Projektet består af individuel ekspertrådgivning, adgang til e-learning platform, skabeloner, webinarer og et afsluttende netværksmøde.
Din virksomhed vil blandt andet få:
- Hjælp til at lave et klimaregnskab
- Konkrete redskaber til at identificere reduktionspotentialer og -indsatser
- Adgang til netværk med andre virksomheder.
Tilbuddet gælder virksomheder i erhvervs- og mødeturismebranchen, der ønsker at arbejde ambitiøst med klimaomstillingen, men som har brug for hjælp til at udføre klimaberegninger.
Læs mere om forløbet og hvordan I ansøger om én af de 15 pladser på MeetDenmarks hjemmeside >
Ansøgningsfristen er d. 31. januar 2023.
Projektet er støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
Forretningsudvikler, Digitalisering & Bæredygtighed
Foto:Grafik