Virtuelle sportsfællesskaber med mulige konsekvenser for eventbranchen post-Corona

Den 1. april 2020

Corona-krisen har haft en kraftig og ødelæggende indvirkning på store dele af sportens verden. Aflyste og udsatte sportsbegivenheder har, globalt set, kostet arrangører, klubber, foreninger, medier og sponsorer milliarder af kroner. Udgangs- og forsamlingsforbud har givet flere udøvere store udfordringer og vanskelige træningsforhold. Midt i krisen forsøger nogle aktører at tænke ud af boksen og, med nye virtuelle løsninger, at komme udfordringerne i møde. Samtidig vækster allerede eksisterende virtuelle versioner af sportsgrene og ikke mindst e-sport. Hvilken indvirkning vil disse virtuelle tiltag have på de traditionelle sportsgrene post-corona?

”Sports-medierne hungrer efter relevant indhold!” Udtalelsen kommer fra Paul Hayes QC, stifter af Australian and New Zealand Sports Law Journal, som forudser, at medierne vil mangle relevant indhold og derfor se sig om efter alternativer. Dette er en meget relevant pointe i en tid, hvor stort set alt traditionel sport er indstillet, og tv-sportskanaler sender den ene genudsendelse efter den anden. Der må trods alt være et begrænset publikum til genudsendelsen af Herfølge-Glasgow Rangers fra 2000…. E-sporten har allerede set en markant efterspørgsel som følge af Corona-krisen. Eksempelvis har verdens største Counter-Strike-turnering ESL Pro League (er verdens største turnering hvor Odense har været vært for finalerne de seneste 3 år) oplevet en stigning i seere på hele 24%. Lignende stigninger ses på tværs af andre e-sports genrer såsom League of Legends og Call of Duty.

Mere traditionelle sportsgrene er hoppet med på den virtuelle bølge og forsøger at skabe content til deres fans (og sponsorer). World Boxing Super Series (WBSS), der har måtte aflyse deres live-events, har i stedet opsat virtuelle kampe mellem historiens største boksere, der bliver streamet af op imod en halv mio. fans. NBA er kommet ud med et nyt koncept, hvor online-spillere dyster i 3-mod-3 turneringer og kan vinde præmier for op til $25.000, hvilket naturligvis også streames til de mange fans.

Motorsport er, ikke overraskende, også med helt fremme. eNascar iRacing Pro Invitational Series blev set af ikke mindre end 900.000 seere på Fox Sport. Formel 1 har afholdt deres første virtuelle Grand Prix, hvor deltagerlisten bestod af flere Formel 1 kørere, YouTube Gamers og kendte sportsfolk fra andre sportsgrene, heriblandt Chris Hoy (banecykling) og Ian Poulter (golf). Virtuelle motorsports simulatorer har længe været på markedet. Det er dog først nu, at et sultent publikum har fået smag for det.

På linje med motorsporten, har cykelsport længe haft virtuelle simulatorer, hvor udøverne, hjemmefra kan deltage og konkurrere med andre i en virtuel cykelverden. Løbene i denne virtuelle verden er bygget op efter rigtige løb, som eksempelvis forårsklassikerne Amstel Gold Race, La Flèche Wallonne og Paris-Roubaix, og de er så realistiske, at professionelle ryttere i flere år har anvendt dem i deres træning. Eksempelvis trænende 2016 vinderen af Paris-Roubaix hjemmefra med en brækket arm.

Corona-krisen har sat yderligere skub i ”Virtual Cycling”, og flere professionelle ryttere bruger ikke kun platformen til træning, men deltager nu også i virtuelle løb. Eksempelvis deltog flere nuværende og tidligere professionelle ryttere, heriblandt tidligere Tour de France vinder Vicenzo Nibali og Ivan Basso, sammen med flere motionister i weekendens online-format af klassikeren Milano-Sanremo. I alt deltog 4.221 ryttere i løbet. Endnu mere banebrydende var det, da det for nyligt blev offentliggjort, at det anerkendte etapeløb Schweiz Rundt i år køres i en virtuel version, med professionelle ryttere fra alle holdende. Ydermere vil løbet blive vist live, fire timer dagligt i fem dage, på TV-stationen SRG SSR, der er Schweiz’ pendant til DR.

Virtual Cycling var allerede inden krisen i fremdrift. Såvel UCI (Den Internationale Cykel Union) som DCU (Dansk Cykel Union) har således officielt anerkendt sporten og afholder løb. Eksempelvis vil UCI afholde de første verdensmesterskaber i år. Ydermere er der en ambition om at få Virtual Cycling på det olympiske program allerede i 2024, hvilket måske virkede urealistisk for nogle måneder siden. De nuværende omstændigheder har dog ganske givet bragt ambitionen noget tættere på virkeligheden.

Sammenlignet med andre e-sports genrer, minder Virtual Cycling i høj grad om den ”rigtige” sport. Det er såvel fysisk som taktisk krævende at vinde løbet. Det er derfor ikke underligt at andre udholdenhedskrævende sportsgrene også er velegnede til virtuelt brug. Indenfor løb ser man de samme tendenser og muligheder, hvor udøveren på et løbebånd kan deltage i virtuelle løb eller sågar træne med en virtuel træner eller sammen med den lokale løbeklubs medlemmer.

Det seneste skud på stammen bliver Ironmans virtuelle univers ”Ironman Virtual Club”, der lanceres den 1. april 2020. Her vil triatleter ligeledes kunne træne og konkurrere med andre. Modsat ovenstående, annoncerer Ironman, at deres platform vil kunne understøtte udendørs såvel som indendørs brug. Udøverne behøves altså ikke blive hjemme og kan komme ud i naturen. Desuden vil platformen facilitere konkurrencer i de traditionelle ”age groups”, konkurrencer (med pengepræmier) hver weekend mod professionelle triatleter og endda fungere som kvalifikation til Ironman verdensmesterskaberne i New Zealand i november 2020. Hvordan det præcist kommer til at fungere, og hvordan Ironman vil tage højde for snyd, er endnu uklart – det bliver meget spændende at følge.  

Hvilke aftryk Corona-krisen vil sætte i sportens verden er svært at spå om. Der er dog ingen tvivl om, at vi vil se flere ændringer post-corona og en øget opmærksomhed på sportens virtuelle muligheder. Et sandsynligt scenarie er, at flere får øjnene op for virtuelle træningsmetoder og i fremtiden vil supplere deres træning, måske især om vinteren, med virtuelle løsninger fremfor løb og cykling i sne og regn. Øget fokus på området vil også føre til bedre teknologi og (endnu) mere realistiske virtuelle verdener. Teknologiske fremskridt vil også medføre, at trænere og læger i (endnu) større grad vil kunne monitorere professionelle atleters træning hjemmefra. Alt dette ville være kommet uanset hvad, men Corona-krisen har skubbet til tidshorisonten.

Som destinationsselskab er der udfordringer såvel som muligheder i den nye virtuelle verden. Vi begræder naturligvis de mange aflyste events og de økonomiske følger for arrangørerne. Ligeledes ser vi med stor ærgrelse på de manglende turismeovernatninger, som også er en konsekvens af de aflyste events. Men kigger man ind i fremtiden, vil et virtuelt cykelløb på Fyn kunne eksponere øens fortræffelige natur og infrastruktur ud til et meget bredt publikum, der, mens de træner hjemme i garagen i Holland, kan drømme om sommerens cykelferie på Fyn. Virtuelle løb vil også give nye mulighederne for eksponering, integreret i løbet og målrettet den specifikke udøver, fremfor de mere statiske eksponeringsmuligheder vi ser i dag i f.eks. cykelsport. Eksempelvis kan man i fremtiden målrette en Bike Island Fyn-kampagne mod tyske kvindelige cykelmotionister i alderen 25-45. Bagsiden af den virtuelle medalje kan blive, at nogle deltagere vil vælge at deltage i  virtuelle events fremfor den ”rigtige”, hvilket i så fald vil medføre et fald i de turismeøkonomiske effekter, man kan høste i forbindelse med selve de fysiske events. Målgruppesegmentering og reach vil dog i fremtidens virtuelle events få et helt nyt liv.

Blogindlægget er skrevet af Kasper Roe Iversen, forretningsudvikler i Business- & sportevents, Destination Fyn.

Læs flere blogindlæg fra Destination Fyns >