Sammen med fire af Fyns største byer: Odense, Svendborg, Nyborg og Middelfart har Destination Fyn Convention Bureau taget en række vigtige skridt i GDS- bevægelsen. Tre fynske byer ligger nu i top-30 på GDS-indekset, som rangerer forskellige destinationer efter deres bæredygtige tiltag. Her samarbejder vi med andre internationale frontløbere inden for bæredygtighed om hele tiden at fremme en så bæredygtig udvikling som overhovedet muligt inden for mødeindustrien.
GDS-indekset er baseret på en lang række kriterier, der skal benchmarke processen med bæredygtig udvikling inden for: miljømæssige kriterier, sociale kriterier, leverandørkriterier og kriterier inden for Destination Management. De GDS-ansvarlige fra de medvirkende byer mødes jævnligt med Destination Fyn for at sparre på tværs og give inspiration til, hvordan den videre udvikling kan finde sted.
