©  Foto:

Restaurant Under Lindetræet

Restauranten ligger flot i den gamle bydel, lige bag H.C. Andersens Hus. Bygningen er opført så langt tilbage som i 1771 og har fungeret som restaurant siden 1965. Inden da var huset både i brug som privat bolig og rugbrødsbageri. 

De nuværende ejere åbnede dørene i juni 2023 og deres koncept er skandinavisk mad i mellem-prisklassen. Det bliver retter, du kender - veltilberedt af sæsonens råvarer og med fokus på godt brød. Du kan vælge mellem fem forskellige frokostretter og til aften er der seks forskellige a la carte-retter at vælge mellem - eller man kan bestille månedens treretters menu, som hver måned er inspireret af et stykke dansk kulturhistorie.

Stemningen er afslappet - her er du også velkommen i joggingtøj og morgenhår - det vigtigste er at du nyder maden og selskabet.