VisitFyn

Thurø Smørmosen

Tag til Smørmosen på Thurø, hvor strand, skov og kystklint mødes langs øens østside. Her kan du kombinere en dag ved vandet med aktiviteter og gåture i et landskab formet af istider og hav.

Thurø Smørmosen
Naturområder
Foto: VisitSvendborg© SvendborgEvent

Smørmosen ligger på østsiden af Thurø, omkring 15 minutters kørsel fra Svendborg. Området er især et populært udflugtsmål om sommeren med badestrand og mulighed for minigolf. Stranden ligger beskyttet af Smørmose Skoven og er let tilgængelig via en asfalteret vej, der fører næsten helt ned til vandet og ender ved en parkeringsplads. Fra Smørmosen kan du også fortsætte til fods langs kysten mod Thurø Østerskov og Thurø Rev.

Nord for parkeringspladsen ligger Smørmose-klinten, som strækker sig over cirka 510 meter og er op til 12 meter høj. Klinten giver et indblik i områdets geologiske historie og rummer lag fra flere perioder med isfremstød. I den sydlige del findes blandt andet moræneler fra sidste istid, Weichsel, mens lag i den nordlige del muligvis kan føres tilbage til Elster-istiden flere hundredtusinde år tilbage. På stranden kan du desuden finde sten, som isen har transporteret hertil fra blandt andet Sverige og områderne omkring Østersøen.

Smørmosens landskab fortæller også historien om tiden efter istiden. Efter dannelsen af Det Sydfynske Øhav lå der et smalt sund på tværs af Thurø, som delte området i to øer. Sundet blev senere afskåret fra havet og udviklede sig til en lavning med sø- og moseaflejringer – det område, der i dag kendes som Smørmosen. Området er en del af Geopark Det Sydfynske Øhav, hvor geologi, natur og kulturhistorie formidles som dele af den samme landskabshistorie.

Læs mere
Faciliteter
  • Kiosk
  • Toilet

Find vej

Smørmosevej 9

5700 Svendborg

Find vej
Loading map...

Sidst opdateret af:VisitSvendborgturist@svendborg.dk

Nysgerrig på flere oplevelser?