Skulpturpark Hollufgaard

Hollufgård skulpturpark er åben hele året og byder på mange og varierede kunstoplevelser i det fri. Du er velkommen til at kigge forbi og gå en tur. Selve parken er et fint eksempel på et kultur- og naturlandskab med stor diversitet. Der kommer hele tiden nyt i parken da danske og udenlandske gæstekunstnere hvert år skaber nye værker.

Selve haven var oprindeligt en renæssancehave - i 1700 tallet blev den moderniseret efter datidens stil. Man kan stadig i dag fornemme glimt af den romantiske havestil, bl.a. er de gamle lindealléer intakte og Sneglehøjen (anlagt 1760), der indeholdt herregårdens vinkælder kan også stadig ses.

Kort over området (pdf)


Offentlig transport til Skulpturpark Hollufgaard:

Bus 22 mod Tornbjerg