©  Foto:

Guidet tur på Drejø

Tag med på opdagelse på den smukke ø Drejø – vi går med guide og hører om alt fra storbrande til gårdnavne. Mulighed for traktor-tur rundt på øen.

Drejø ligger som en grøn perle i Det Sydfynske Øhav – og øen gemmer på et væld af historier. Tag med på en guidet tur gennem landsbyens hyggelige gader og hør om den dramatiske storbrand, om øens kirke og om de gamle gård-mærker, der stadig fortæller om livet før i tiden.

Guiden giver levende indblik i både hverdag og begivenheder, der har formet øen og dens beboere – alt imens du nyder øens særlige ro og skønhed.

Tag traktoren rundt
Efter vandreturen er der mulighed for at tilkøbe en traktor-tur rundt på øen – og det kan virkelig anbefales! Her får du endnu flere historier og skønne udsigter med, mens du lader dig køre ad snoede veje og markstier. Drejø skal opleves i langsomt tempo – og det får du her. Gratis guidet tur – og traktorbillet kan tilkøbes på dagen.

Praktisk info om færge og starttidspunkt

Arrangementet kræver ikke tilmelding. Du skal selv booke og købe færgebillet tur/retur.
Book billet til færgen her

Starttidspunktet for arrangementet er det tidspunkt, færgen sejler fra Svendborg Havn. Sejlturen tager cirka 1 time og 15 minutter, og den guidede tur begynder, når færgen lægger til ved Drejø Havn.

En del af Sommer ved Sundet
Denne aktivitet er en del af Sommer ved Sundet – et sommerunivers fyldt med ro, nærvær og fællesskab ved vandet i og omkring Svendborg.

I skolernes sommerferie, uge 26–32, kan du opleve en lang række gratis aktiviteter for både børn og voksne. Her leves livet langsomt, med tid til at fange krabber fra badebroen, tage en dukkert i Øhavets klare vand, smage på friske lokale råvarer og nyde det fredelige tempo ved den sydfynske kyst.

De fleste aktiviteter kræver blot, at du møder op med godt humør – og lysten til at være med.

Læs mere og se det fulde program her