©  Foto:

Glimt i Tranekær

Lys, kunst, mørke, talks, musik og vandringer i slotsbyen Tranekær på Langeland.

Glimt lysfestival i Tranekærs mørke

Glimt er Langelands stemningsfulde lysfestival, hvor lys, lyd og kunst går op i en højere enhed. Kunstnere fra ind- og udland forvandler slotsbyen til et levende galleri, og besøgende inviteres til at gå på opdagelse i installationer, der skaber nye perspektiver i naturen og byens rum.

Lyskunst midt i slotsbyen

Festivalen foregår i og omkring Tranekær – en historisk og charmerende slotsby, kendt for sit smukke slot, snoede gader og grønne omgivelser. Her bliver træer, bygninger og landskaber lærred for moderne lyskunst, der taler til både børn og voksne. Glimt er en oplagt anledning til at nyde roen, fordybelsen og fællesskabet på Langeland.

Kunst, kultur og fællesskab

Glimt er mere end kunst og lys – det er også fællesskab. Tag med på guidede ture i mørket, kom bag murene på Tranekær Slot, deltag i fællesspisning eller oplev musik i unikke rammer.

Praktisk information

Glimt foregår udendørs i mørket, så husk praktisk fodtøj og varmt tøj. Der kan være begrænset fremkommelighed i TICKON med kørestol eller barnevogn. Tranekær nås nemt med bil. Eller benyt offentlig transport fra Rudkøbing eller fra Nordlangeland.