Det Gamle Værft

Det Gamle Værft er formidler af maritim kulturarv og danske håndværkstraditioner. 

Det Gamle Værft byder på levende værksteder, hvor alle aldre kan komme helt tæt på søfartshistorien og selv få beskidte fingre. I smedjen kan man under kyndig vejledning prøve kræfter med det rødglødende jern, i kobberværkstedet kan man smede sig et armbånd, på riggerloftet kan man slå reb, knytte sin egen nøglering og løse forskellige sømandsopgaver.
Udstilling og oplevelser er sat sammen, så der er rig mulighed for fordybelse og at få egne erfaringer. Ude bag beddingen står den nittede stålfærge Angelo ex S/S Svendborgsund fra 1907, som dengang sejlede passagerfart mellem Marstal-Rudkøbing-Strynø.

Det Gamle Værft er det eneste sted i Danmark, hvor fokus er lagt på processerne omkring de gamle nittede jern- og stålskibe, et håndværk man benyttede sig af for over 100 år siden. Både oplevelser og udstillinger på Det Gamle Værft er i evig udvikling og forandring. Der er løbende restaureringsopgaver i gang. Nogle gange er det gamle jernkonstruktioner til bygninger, andre gange er det over 100 år gammel skibsaptering, nogle gange er det for museer, andre gange for private.

Åbningstider: Alle Hverdage i ferier 11.00 -14.30

Orienter dig løbende på Det Gamle Værfts Facebook/Detgamlevaerft for åbningstider og events.