CLAY - Keramik på kanten af Lillebælt

Foto: VisitMiddelfart
Aktiviteter
Turforslag
Nordens største samling af det smukkeste, mest unikke keramiske kunst og porcelæn
Adresse

Kongebrovej 42

5500 Middelfart

Kontakt

E-mail:info@claymuseum.dk

Telefon:+45 6441 4798

CLAY Keramikmuseum Danmark er et førende keramikmuseum for keramisk kunst, kunsthåndværk og design i Europa.
Her forenes tradition og fornyelse både i museets samlinger, i arkitekturen og i udstillingerne. Du kan opleve alt fra særudstillinger med eksperimenterende samtidskeramik til den historiske udstilling af porcelæn, fajance og stentøj i museets Skatkammer. Med sin placering på kanten af Lillebælt er CLAY et af landets smukkest beliggende museer. Udsigten over Lillebælt og de to broer er nærværende fra både museets skulpturpark og fra de store panoramavinduer i museets nye tilbygning.

Museet åbnede i 1994 i den gamle herskabsvilla, Grimmerhus, hvor der i det meste af 1900-tallet havde været pensionat. Gæstfriheden og den særlige stemning af ro i smukke omgivelser, som gæsterne dengang kom til Middelfart for at opleve, er stadig en del af den særlige CLAY-stemning.

I de store underjordiske sale finder du skiftende udstillinger og Skatkammeret, hvor der vises et uddrag af den omfattende Royal Copenhagen Samling. Her kan du følge Danmarks stolte tradition for keramisk design gennem 235 år og opleve det musselmalede i mange variationer, det overdådige Hejrestel, Flora Danica, figuriner og stentøjsfigurer fra de tre hæderkronede danske fabrikker: Den kgl. Porcelainsfabrik, Aluminia og Bing & Grøndahl.

Der er mulighed for at nyde kaffe og kage eller en frokost i den hyggelige Café CLAY, hvorfra du også kan fortabe dig i udsigten ud over haven med de smukke skulpturer og vandet, hvor man kan være heldig at se marsvinene boltre sig.

Caféen ligger i den gamle herskabsvilla, hvor man også finder museumsbutikken, som frister med et attraktivt udbud af keramisk kunsthåndværk og design samt et udvalg af postkort, bøger og kataloger.

Pris
Alle arrangementer kan sættes sammen efter ønske og behov. Kontakt CLAY eller VisitMiddelfart for yderligere information.
Voksen: DKK 100,-
Børn under 18 år: Gratis adgang
Grupperabat: DKK 90,- ved grupper på min. 20 gæster. Grupper op til 25 pers. kan bestille en omvisning.
Pris hverdag: DKK 800,- Weekend: DKK 1.000,

 

Adresse

Kongebrovej 42

5500 Middelfart

Facilities

For grupper

Følg på:

Sidst opdateret af