19 Slottet i Nyborg

Nyborg Slot er første gang opført omkring 1170'erne af Knud Prislavsen. Slottet har igennem tiderne fået udført restaureringer, tilbygninger m.m.
Slottet har været bestående af fire fløje. Men står nu kun tilbage med Kongefløjen. 

19 Slottet

Nyborg Slot blev ifølge senere kilder anlagt i 1170’erne af Knud Prislavsen, der var nevø til kong Valdemar den Store. Senest i 1193, hvor den ældste kilde, der omtaler Nyborg Slot direkte, var det overgået til kongemagten. Mange års arkæologiske udgravninger på slotsholmen har resulteret i en masse ny viden om selve slottet. Det er vanskeligt at sige, om den ældste borg blev erstattet eller udvidet, men senest i 1193 er et kæmpe byggeri sat i værk. Vi ved nu, at borgen blev anlagt i et greb med ti meter høje ringmure og to store stenhuse omkranset af vandfyldte grave. Vandet blev ledt til Nyborg fra Vindinge Å ca. 5 kilometer fra byen gennem et kæmpe kanal og dige-arbejde, der fortsat sørger for, at der er vand i voldgravene omkring slottet og byen. Borgen indgik i en større sammenhæng, hvor der overalt i riget blev anlagt nye store borge og fæstningsarbejder, som et led i styrkelsen af kongemagten efter årtier med indbyrdes kampe om magten i Danmark, da Valdemar blev enekonge i 1157. Det var både et værn mod indre konkurrenter til kongeværdigheden og mod ydre fjender som de hedenske vendere, en fælles betegnelse for de slaviske folkeslag, der beboede Østersøens sydlige bredder. Sammen med borgen på Sprogø og Tårnborg ved Korsør kontrollerede Nyborg Slot både overfarten og gennemsejlingen ved Storebælt. Sammen med andre strategisk vigtige borge som Kalundborg og Vordingborg fungerede de store kongeborge ved kysterne samtidig som udgangspunkt for de danske korstog i Østersøen i 1100 og 1200-tallet. Det var en topmoderne borg med en knap ti meter høj ringmur med halvrunde tårne på langsiderne, der stadig kan ses i den bevarede bygning, der vender ud mod volden. De to store palatium bygninger blev bygget op ad ringmuren. Desuden lå der et højt, meget massivt borgtårn i hjørnet mod turneringspladsen.

Når Nyborg Slot blev bygget så stort, så var det med et klart formål. Den bevarede kongefløj – vestfløjen – dannede rammen om det danske parlament i middelalderen og er derfor det tætteste vi kommer på middelalderens Christiansborg. Den oprindelige bygning var i to stokværk (etager) og ca. 28 m lang. Den indgår i den bevarede Kongefløj, hvor man mod gården kan se en rundbuet dør og et blændet, rundbuet vindue fra denne periode. Omkring år 1300 lod Erik Menved (1287-1319) opføre det meget store og høje vagttårn, hvis underste del stadig kan ses. Formentlig har det været 36 meter højt. Det har muligvis erstattet det tidligere store borgtårn. Kongefløjen blev udvidet i 1300-tallet – formentlig under Margrete 1. (1376-1412) – hvor fløjen blev forlænget mod syd og fik et ekstra stokværk samtidig med, at hun byggede Nyborg Vor Frue Kirke. I det nye stokværk blev indrettet en ny stor riddersal. Fæstningsværkerne omkring borgen blev forstærket i 1430’erne, og i de sidste par årtier af 1400-tallet blev det en mere permanent residens for den danske kong Hans (1481-1513). Kongernes mausoleum blev placeret i Odense, og i 1525 blev Nyborg officielt udpeget som landets første egentlige hovedstad af det danske rigsråd. En gennemgribende modernisering transformerede middelalderborgen til et renæssanceslot. Etageadskillelsen mellem de to underste stokværk blev sænket ca. 60 cm, og man indsatte et kraftigt dragerværk i understokværket til at bære bjælkerne. Vinduesåbningerne blev gjort større og fik rundbuede afslutninger, mens flere af rummene blev dekoreret med geometriske mønstre. Lofterne i de øvre stokværk fik nu kraftige bjælker, der mod væggene blev afsluttet med udskårne konsoller. 

Under Christian 3. (1536-1559) gennemgik slottet store forandringer som et led i omdannelsen af Nyborg Slot og by til et fyrstespejl for den nye protestantiske kongemagt. Kongefløjen blev forlænget mod nord, og den nye store riddersal blev anlagt med de private kongelige gemakker ovenover. Et udvendigt trappetårn forbandt etagerne og vinduerne fik lige overliggere af træ. De nye bygninger indgik i iscenesættelsen af kongemagten og den nye tro. Det varede lige til 1560, så flyttede Frederik 2. (1559-1588) til Nordsjælland. Der blev dog fortsat investeret i både slot og by, men Nyborg Slots storhedstid var forbi.


Ved Svenskekrigen i slutningen af 1650’erne blev Nyborg Slot ligesom byen besat af svenskerne. Det var da et stort, firefløjet bygningskompleks. Bygningerne led meget under besættelsen, og efter krigen og enevældens indførelse i 1660 begyndte slottets nedgangsperiode. Med enevælden fulgte en nedlæggelse af lensvæsenet, og der var nu ikke længere brug for en bolig til lensmanden over Nyborg Len på slottet. Fløjene blev revet ned en efter en, indtil der i 1873 kun var vestfløjen tilbage. Denne blev fra 1914 til 1925 grundigt undersøgt og restaureret af arkitekt Mogens Clemmensen, der forsøgte at genskabe dels middelalderslottet, dels renæssanceslottet.

Slotsprojektet
Nyborg Slot er i gang med at blive restaureret og genopført. Slotsprojektet er et enestående projekt, der skal gøre historien og de bevarede dele af Nyborg Slot tilgængelige og begribelige ved at genskabe konturerne af det store oprindelige anlæg.

Det omfatter ikke blot en gennemgribende restaurering af den oprindelige Kongefløj, men også tilføjelse af en helt ny udstillingsfløj, en ringmur, en ny broforbindelse til slottet og ikke mindst en forhøjning af det store tårn, Vagttårnet, til 22 meter. Slotsprojektet sikrer adgang for alle til et af de vigtigste kulturarvsmonumenter fra Danmarks middelalder og renæssance. Samtidig skal historien og hele det oprindelige anlæg fremhæves og gøres tilgængeligt visuelt og dermed umiddelbart forståeligt for alle.

Fæstningen
Nyborgs fæstning har en lang historie, der går helt tilbage til 1200-tallet. Allerede i højmiddelalderen vides bydelen omkring Vor Frue kirke at have været omgivet af en grav og muligvis en vold. Graven kendes fra flere arkæologiske udgravninger, men er faktisk også synlig i gadebilledet i dag, selv om den nu er kastet til (se afsnittet om ”Bymuren”).

I 1550’erne nedlagde Chr. III den forældede middelalderfæstning til fordel for en ny og større. Udstrækningen var omtrent den, man kan se i dag, blot var der ingen vold vest for slottet. Fæstningen havde på hjørnerne rondeller – store trekvartrunde jordværker. Fæstningen blev flere gange moderniseret, bl.a. af svenskerne, mens de opholdt sig i Nyborg under Svenskekrigen 1658-59. Den helt store ombygning skete dog først i 1660’erne ved Henrik Ruse, hvor man byggede de store, kantede bastioner, Kammen og Den hvide Jomfru. På dette tidspunkt anlagde man en vold vest for slottet tværs hen over Ladegårdssøen. For at kunne gøre det måtte man tømme søen for vand. Et enormt arbejde, når man tager i betragtning, at man ikke havde gravemaskiner til sin rådighed.

Det var stadig problematisk at forsvare byen mod en fjende, der kom fra højdedragene mod vest, så også i 1720’erne blev der bygget på fæstningen, men heller ikke da lykkedes det at finde en tilfredsstillende løsning. Fæstningen blev nedlagt i 1869 og fredet allerede i 1918. En del af anlægget var da blevet sløjfet, men størstedelen var heldigvis bevaret. Mange af de sløjfede afsnit er nu genskabt af Fæstningsfonden, der står for vedligeholdelse og restaurering af fæstningen.