Hofmansgave

Botaniker-herregården:

Overset videnskabskvinde forskede på Hofmansgave

På strande og enge omkring herregården Hofmansgave kunne man i midten af 1800-tallet ofte se godsejer Niels Hofman Bang og hans plejedatter på jagt efter planter. De var botanikere og eksperter i Danmarks flora.

Hvordan Caroline Rosenberg blev plejedatter til et godsejerpar og dermed fik inspiration til og mulighed for selv at gøre sig gældende inden for botanikken, er en historie om skæbnens uforudsigelige forgreninger – og om en delt fascination af jordens vækster.

En lungebetændelse banede vejen for plejedatteren

I 1810 kom Caroline Rosenberg til verden i Holsten som datter af en landskabsmaler. Moderen døde, da hun var 11 år, og da Caroline Rosenberg mistede sin far som 23-årig, ønskede hun at flytte tættere på sin guvernante. Guvernanten var fem år tidligere flyttet til Danmark til en stilling på Hofmansgave.

Caroline kom til Odense som huslærerinde hos godsejerens fætter. Et par år efter blev hun hårdt ramt af lungebetændelse. Godsejerparret på Hofmansgave tog sig af den unge pige og endte med at tage hende til sig som plejedatter.

Caroline Rosenberg var landet i et plantemæssigt kraftcentrum af nysgerrighed og videnskab. Godsejeren havde gjort sit hjem til centrum for dansk botanisk forskning.

Caroline Rosenberg blev en højt respekteret botaniker

Snart var plejedatteren også opslugt af planternes verden. Hun fik aldrig en akademisk uddannelse – det kunne danske kvinder ikke dengang. Men det behøvede hun ikke, for hun var omgivet af læremestre, da Danmarks førende botanikere kom på Hofmansgave.

Caroline Rosenberg blev hurtigt ekspert i alle slags planter, men hun blev især optaget af mosser og alger, og hun delte villigt ud af sin viden i brevvekslinger med tidens botanikere. Blandt andet bidrog hun til det botaniske opslagsværk “Flora Danica”.

Hendes mandlige kollegaer respekterede hende, og Caroline Rosenberg blev i 1866 optaget som æresmedlem i Botanisk Forening. En anden æresbevisning overgik hende som 87-årig, da en norsk botaniker opkaldte en mosart i hendes navn: Bryum Rosenbergiae.

Pssst … Hofmansgaves fortid som pioner inden for planteavl kan i dag blandt andet ses ved, at herregården har et kartoffelmuseum.