Etape 2: Roskilde-Nyborg
Bliv klogere på, hvad der venter Tour de France-rytterne på den 199 km. lange etape, der forbinder de to historiske byer Roskilde og Nyborg.
Vær med, når verdens største cykelløb - Tour de France - kommer til Fyn med Storebæltsbroen som én lang og unik opløbsstrækning og historiske Nyborg som målby.
Etape 2 fører verdens bedste cykelryttere fra Roskilde over Vestsjælland til cykeløen Fyn. Her kan du danne dig et overblik over etapens forløb, ligesom der løbende bliver opdateret omkring events på Fyn og i målbyen Nyborg.
Få mere information om Tour de France i Danmark 2022 hos Grand Depart Copenhagen Denmark 2022 og Nyborg Kommune.
Du kan roligt fortsætte cykeleventyret på Fyn og Øerne efter Tour de France-feltet er passeret. Vi har nemlig massevis af cykelvenlige overnatningssteder, over 1.200 km. skiltet cykelrute og et kystnært landskab, der er som skabt til at blive udforsket på to hjul.
Storebæltsbroen og etape 2's målby Nyborg kommer til at spille en helt central rolle i opstarten af Tour de France 2022. Benyt muligheden for at besøge den smukke by, der som Danmarks første hovedstad også har en bærende rolle i vort lands historie.
Fyn har masser at byde på - også når cyklen er parkeret! Så gå på opdagelse i de idylliske fynske købstæder, nyd de friske og sprøde råvarer fra den fynske muld og lad dig underholde med alt lige fra kunstudstillinger til bridgewalk og slotsbesøg.