©  Foto:

Restaurant Dannebro

Lige i vandkanten og med egen lystbådehavn finder du Restaurant Dannebro. Her er naturen helt tæt på, mens du får en spiseoplevelse udover det sædvanlige. 

På Restaurant Dannebro skal du have mere med dig end dét, vi serverer på din tallerken. For selvfølgelig skal dit besøg være lidt af en oplevelse. Og lige så begejstret vi går til bidet med at udforske dyre- og planteriget og nye smage og sammensætninger, lige så utrættelige er vi i arbejdet med at forfine, justere, raffinere og finpudse de øvrige uundværlige komponenter som omgivelser, rum, betjening og vin.

Dannebros køkken er overvejende økologisk og allerhelst får vi leveret fra dygtige lokale producenter. Vi nærer nemlig den dybeste respekt for råvaren og ved, hvordan den smager, når den lige er blevet plukket, nippet eller hevet op af jorden.

Vi sanker og samler i vores gavmilde natur omkring os. Og udforsker den herlige overflod de forskellige sæsoner byder os, altid med gastronomisk gejst. En gejst, der når helt ud ti bordene i mere end én forstand, for vores kokke er med til at serverer.

Vi serverer altid sæsonmenuer. Og alle menuer er afstemt med vine valgt af vores dygtige sommelier. Vinmenuen kan tilkøbes. Stedet er rigt på oplevelser - og sådan skal det fortsat være

Velkommen til en oplevelse i særklasse på Restaurant Dannebro!