Oplev naturen på de mange små øer

En af de helt særlige ting ved Fyn, er de mange små øer, der findes i farvandet hele vejen rundt. Særligt det Sydfynske Øhav vrimler med øer, store som små. De mange øer giver mulighed for nogle helt specielle naturoplevelser. Øerne kan med fordel opleves både til vands og til lands.

Udsigt til vand uanset hvor du er

Hjortø

Tag til Hjortø, hvis du vil have unikke naturoplevelser og bare vil helt ned i gear. Der er ingen butikker eller spisesteder på øen. Det er primitivt, men det er netop dette, der er charmen.

3 forladte øer - leg Robinson Crusoe for en dag

De fleste kender de store øer omkring Fyn – Ærø, Langeland, Tåsinge. Der findes dog også en række små, ubeboede øer, som gemmer på fantastiske naturoplevelser.

Vandrere på Øhavsstien

Øhavsstien - Vandring på Sydfyn

Stiens forløb er meget alsidigt og byder på et enestående kulturlandskab præget af flotte naturområder, herregårde, landsbyer og købstæder. Nyd de forskellige udsigter ud over Øhavet, mærk den særlige stemning i de små, hyggelige øsamfund og oplev et internationalt anerkendt fugleområde.

Øhavsstien er en trampesti forbeholdt vandrere. Hele ruten er afmærket med pæle og blå piktogrammer af en vandringsmand.