Udforsk Fyn og Øhavet på tomandshånd

På cykel får I mulighed for at komme tæt på naturen, dig selv og din cykelmakker. Mærk duften af de kornmodne marker, når I kører forbi i jeres eget tempo. Tag et hvil, når det passer jer i grøftekanten, mens I smager på de friskplukkede jordbær, som I købte i gårdbutikken for et par kilometer siden. Check ind på et indbydende hotel når dagens rute har gjort benene trætte, og smag på køkkenchefens tilberedning af årstidens råvarer. Velkommen til Bike Island Fyn.