Sport Event Fyn

Sport Event Fyn arbejder med tiltrækning, udvikling og aktivering af store nationale og internationale sportevents, der skaber omsætning og sætter Fyn på landkortet.

Med eventyrlige locations til lands og til vands, 123 slotte og herregårde, et utal af hotel- og konferencevirksomheder samt et væld af gourmet- og fødevareoplevelser er Fyn ideel i forbindelse med nationale og internationale events. Fyns placering gør endvidere, at øen er et attraktivt samlingssted, hvor man bogstavelig talt ”mødes på midten”, hvilket skaber et stærkt fundament. Det stærke fundament bakkes yderligere op af gode faciliteter, naturskønne områder og ikke mindst en god infrastruktur til og fra Fyn via bil, bus, tog og fly.

Selv om eksisterende og velkendte sportevents er en stor og afgørende del af Sport Event Fyns eventportefølje, er det imidlertid ikke det eneste, der er afgørende; Sport Event Fyn søger hele tiden efter nye produkter, nye markeder og omgivelsesbaserede motiver, som kan styrke eventporteføljen.

De nye produkter indebærer nye typer af sportevents, der ikke ligner de eksisterende og kendte events som fx EM og VM i de gængse sportsgrene. Et eksempel på en ny type af event ses bl.a. i forbindelse med Multisport Festivalen 2018. For at disse nye produkter bemærkes, kan de med fordel indgå på nye markeder, der skaber opmærksomhed om eventen, og ikke mindst understøtter de særlig fynske styrkepositioner. Et eksempel på dette ses bl.a. i forbindelse med badmintonturneringen Danisa Denmark Open, som bliver bindeled for erhvervsaktivering, eksponering og forretningsrelationer inden for bl.a. food og cleantech.

Sidst men ikke mindst arbejder Sport Event Fyn med sportevents i relation til omgivelsesbaserede motiver med det formål, at events skal skabe merværdi til værtsbyen og Fyn; en merværdi som gerne skulle komme til syne i form af bl.a. et godt omdømme, synlighed, værditilvækst og beskæftigelse.

Vil du vide mere?
Se Destination Fyns medarbejdere her.

Del denne side

Eventanalyser

Kommende sportevents

Bike Island 2020

Klyngesekreatariatet