Træklatring og tovbaner

Foto: VisitMiddelfart
Aktiviteter
Turforslag
Vær aktiv i højden ved Lillebælt
Adresse

Vends Motorik og Natur

5580 Nørre Aaby

Vends Motorik & Natur

Træklatring tilbyder jer en sjælden mulighed for at se verden fra en ny vinkel, for at få styr på tankerne blandt træernes kroner og for at lade jer inspirere og imponere over udsigten. Denne anderledes form for skovtur er for alle – store som små – og kan varieres i sværhedsgrad, så alle vil få størst muligt udbytte alt efter personlige evner og fysik. Vi vil udvælge de træer, som passer bedst til jer i forskellige sværhedsgrader - helt op til 24 meter over skovbunden.

Træklatring er en sjov, rekreativ og energigivende måde at bevæge hele kroppen på og gør det muligt at øge den enkelte deltagers styrke, balance og koordination. Efter en grundig instruktion og
under kyndig vejledning af uddannede træklatreinstruktører vil I komme til tops i trækronerne, hvor I vil mærke suset og træet svaje i vinden. Uanset træets højde og sværhedsgrad vil træklatring byde på både personlige udfordringer og sejre. Derudover vil I få trænet evner inden for tillid og samarbejde, da I skiftes til at klatre og bundsikre hinanden.

Arrangementet stræber efter at skabe rammer, hvor udfordringer, samarbejde, personlige sejre, samvær, friluftsliv, nærvær og samspil med naturen er i højsæde og altid jf. Klatresamrådets normer og retningslinjer for træklatring.

Mødested
Efter aftale

Deltagere
4-15

Pris
4-8 deltagere – 1 tur pr. pers. 1-1½ time DKK 1.200,
9-15 deltagere – 1 tur pr. pers.  2-3 timer DKK 2.250,
4-8 deltagere – flere ture pr. pers.  2-3 timer DKK 2.200,
9-15 deltagere – flere ture pr. pers. 4-5 timer DKK 4.800,

Adresse

Vends Motorik og Natur

5580 Nørre Aaby

Facilities

For grupper

Følg på:

Sidst opdateret af