Smakkejolle - Nyd roen og stilheden ombord

Foto: VisitMiddelfart
Aktiviteter
Turforslag
Adresse

VisitMiddelfart

5500 Middelfart

Middelfarts historie er uløseligt forbundet med fangsten af marsvin i det sydlige Lillebælt. Fangsten foregik ved, at 10 både samarbejdede om at genne marsvinene ind i Gamborg Fjord, hvor marsvinene ved hjælp af net blev lukket inde og fanget. Bådene, der blev anvendt på disse jagter, var de såkaldte smakkejoller, som er små, velsejlende både og som minder meget om vikingeskibe i opbygning. Marsvinene er i dag fredede, men bådene er stadig velsejlende og vi kan tilbyde jer en fantastisk sejltur i Lillebælts og Gamborg fjords smukke og rolige omgivelser, hvor marsvinene i dag leger og jager.

Den eneste undtagelse og moderne bekvemmelighed, i forhold til de originale smakkejoller, er den lille indenbordsmotor med den hyggelige, karakte- ristiske kutterlyd, som giver os en frihed, så vi ikke er afhængige af vind- og strømforhold. Da båden er sejldrevet er der rig mulighed for at deltage aktivt i sejladsen og denne aktivitet kan derfor være både sjov og lærerig, samtidig med at der er plads til fordybelse og nærvær. Når vi sejler for sejl er der en vidunderlig ro, mens man glider afsted gennem vandet.
Lillebælt er smukt på alle tider af året og på alle tider af dagen. Vil I forkæle jer selv med en helt særlig naturoplevelse, kan vi dog anbefale en morgensejlads, hvor I kan komme ud og opleve Lillebælt vågne. Dette er en meget intens oplevelse, da roen, stemningen, lydene og lyset om morgenen er helt speciel – hvorfor ikke tage morgenkaffen i disse smukke omgivelser.

Generelt kan man sige, at sejlture på Lillebælt giver en fantastisk mulighed for at opleve den smukke natur og det rige dyreliv i og omkring Lillebælt. Turen kan gå rundt om Fænø, til Fænøkalv (som er en øde ø), ind i Gamborg Fjord eller et helt fjerde sted alt efter jeres ønske. Man kunne også gå i land og der indtage evt. medbragt forplejning – ens for alle turene er, at de indeholder spændende fortællinger og underholdende sejladsoplevelser. Vi glæder os til at byde jer velkommen om bord!

 

Praktisk information
Vends Motorik- og Naturskole stiller  med alt nødvendigt udstyr både i forhold til påklædning og sikkerhedsudstyr. Vi har således sejlertøj og varmt tøj til alle (om nødvendigt).

Mødested
Vi er mobile, så det er frit 

Varighed
Fra 1½ time

Deltagere
Max. 24 pers. + evt. nogle i følgebåden

Pris
Kontakt os eller VisitMiddelfart for yderligere information.

Adresse

VisitMiddelfart

5500 Middelfart

Facilities

For grupper

Følg på:

Sidst opdateret af