VisitFyn

Sejltur med guidet rundtur på Drejø

Kom med på en fantastisk tur til Drejø og hør om øens historie og livet på øen.

Vi mødes kl. 9.00 ved bro nr. 7 i Ærøskøbing lystbådehavn, og stævner ud med kurs mod den nye havn på Drejø.
Efter ca. en halv times sejltur ankommer vi til havnen, og modtages af Lars, der bor på øen.

Lars vil være jeres guide de næste 2-3 timer, hvor han vil fortælle om livet som øboer og den interessante historie om Drejø.

Turen foregår ved traktor, med vogn med behagelige sæder og godt udkig til alle sider. Vi tager øen rundt i roligt tempo, med stop forskellige steder undervejs.

Turen slutter ved den gamle havn, nok en af de hyggeligste havne i det sydfynske øhav. Her vil Lars servere en frokost i det gamle bådhus med lidt godt til ganen.

Efter at have hygget, siger vi tak til Lars og går ombord på båden igen for at sætte kursen hjem til Ærøskøbing.