©  Foto:

Rundt om Langeland i Kajak og SUP

9-12/5: 115 km. tour i kajak eller på SUP i 4 etaper

”Rundt om Langeland Kajak/SUP 2024” finder sted i Kr. Himmelfartsferien - d. 9. til 12. maj 2024.

I 2024 afvikles Rundt om Langeland - ROL med i alt 115 km over 4 etaper.

Rundt om Langeland Kajak/SUP er en del af GeoPark Dage. 

4 dejlige sommerdage med plads til hygge, flotte naturoplevelser, socialt samvær og massere af kilometer i armene.

I 2024 afvikles Rundt om Langeland - ROL med i alt 115 km over 4 etaper.

Pris: 1950 kr. pr. deltager + bookinggebyr

 

Onsdag d. 8. maj - Mulighed for at ankomme og overnatte inden start torsdag

Torsdag d. 9. maj - 1. Etape Rudkøbing - Bagenkop ca. 25 km

kl. 8:00 check in og skippermøde
kl. 10:00 Etapestart
Spisning og overnatning i telt ved Strandgårdens Camping, Bagenkop.

Fredag d. 10. maj - 2. Etape - Bagenkop - Spodsbjerg ca. 28 km

kl. 7:00 Morgenmad, check in og skippermøde
kl. 9:00 Etapestart
Spisning og overnatning ved Spodsbjerglejren, Spodsbjerg.

Lørdag d. 11. maj - 3. Etape - Spodsbjerg - Lohals ca. 35 km

kl. 7:00 Morgenmad, check in og skippermøde
kl. 9:00 Etapestart
Festmiddag på Banjen og overnatning ved Lohals Nordstrand.

Søndag d. 12. maj - 4. Etape - Lohals - Rudkøbing ca. 27 km

kl. 7:30 Morgenmad, check in og skippermøde
kl. 10:00 Etapestart
kl. 17:00 Ankomst og ceremoni og præmieoverrækkelse

Det praktiske til Rundt om Langeland

Du skal selv sørge for kajak eller SUP-board (hard board), samt telt, liggeunderlag og sovepose. Alle dine ting vil blive transporteret rundt til overnatningssteder for dig i bil.

Under hele turen vil der være lækker forplejning, checkpoints, bad/toilet/sauna i målområderne og så er der selvfølgelig præmie til første kajakroer og første SUP-roer over mållinjen.

Vi glæder os til at se dig til nogle smukke dage langs Langelands kyster.

Tilmelding via Eventbilletten.dk