VisitFyn

Kunstudstillinger i Nyborg Vandtårn

Sommeren over er der individuelle udstillinger i det historiske Vandtårn, hvor lokale kunstnere udstiller og holder åbent for offentlig adgang.

Vandtårnet er åbent, når der er kunstudstillinger eller ved andre specifikke lejligheder.

Udstillere i vandtårnet er fortrinsvis kunstnere og kunsthåndværkere bosat i Nyborg kommune. Over sæsonen repræsenterer udstillingerne et udsnit af værker på tværs af hele kommunen. Der udstilles alle former for kunst med baggrund i forskellige kreative og kunstneriske processer.

Udstillinger 2021:

Uge 26: Dóra Remenyik - malerier 
Åbent kl. 11-15

At male er ligesom en tilbudsrejse: destinationen viser sig først i det sidste øjeblik.
At være aktiv med farve, papir og lærred betød altid meget for mig uanset om det handlede om portrætter eller stilleben.
I det sidste stykke tid finder jeg inspiration i naturen, forskellige indtryk og tanker, der forvandler sig til farve. Disse farver fører så penslen til billedets form og den endelige komposition munder tit ud i abstrakte landskaber.

Uge 29: Christa Skøtt - Malerier
Åbent kl. 11-15

Jeg bor langt ude på landet og har stor kærlighed til naturen, derfor er det ofte naturen der inspirerer mig i mit arbejde. Farverne, lyde, dufte – sanseindtryk.

Uge 30: Gurli Jochumsen og Sonja Blytsø - Malerier og keramik 
Åbent kl. 11-16

Sonja: I mine keramiske kreationer gør jeg mig umage for at finde harmoni i selve formen på genstanden. Formen skal være smuk og harmonisk i sig selv. Herudover arbejder jeg altid videre med mine ting. Jeg giver dem et personligt udtryk og gør dem gerne lidt sjove, skøre eller forunderlige. De skal have et udtryk, ud over at være smukke i formen. Man må gere undre sig, eller trække på smilebåndet når man kigger på dem.

Uge 31: Jeanette Angelo Nielsen og Gitte Bjødstrup - Malerier
Åbent kl. 11-16

Jeanette: Jeg har altid elsket naturen overalt, hvor jeg har bevæget mig rundt, hvorfor det blev naturligt for mig at male denne – ofte på en lidt abstrakt måde.
Jeg er meget glad for farver og forsøger at give denne glæde videre til beskueren.

Gitte: Jeg laver textilkunst. Jeg maler på bomuld og silke med acryl-og silkemaling. Klipper motiver/flader ud og flytter rundt med disse til jeg er tilfreds. Jeg maler/tegner med nålen i symaskinen. 

Uge 33: Kirsia Isabella

Kirsia Isabella er en samfundsengageret og alsidig kunstner, der både udtrykker sig i maleri, modellering, ord og toner. Altså ikke kun farvetoner men også musik. 
Mennesker, dyr og planter - ofte med blomster - udgør hendes yndlingsmotiver, og det erotiske har fyldt i mange af hendes malerier. 
Til hendes udstilling i august arbejder hun på en ny serie malerier, med udgangspunkt i den aktuelle krise og temaer som "frihed eller fængsel" - "åbning eller lukning" "liv eller død".

Program opdateres løbene. Hold øje med siden her for at finde ud af hvilke kunstnere der udstiller hvornår i 2021. HUSK at medbring coronapas. 

Mød kunstneren

Fælles for alle udstillinger i vandtårnet er, at kunstnerne selv vil være til stede. Udover at se på smuk, spændende og inspirerende kunst, kan du også få en snak med kunstneren bag de enkelte værker. Ved fællesudstillingen aftenen før St. Bededag er kunstnernes tilstedeværelse fordelt over hele åbningsudstillingen.

Vandtårnet står på Dronningens Bastion, og du kan komme helt op i toppen og se ud over det historiske Nyborg Vold, når der er åbent i Nyborg Vandtårn. 

Vandtårnet stammer fra 1899 og er fredet. Læs mere om vandtårnet længere nede på siden.

Vil du udstille i vandtårnet?

Bor du i Nyborg eller omegn, og har du en lille kunstner gemt i dig, og kunne du tænke dig at prøve at udstille i Vandtårnet? Så kontakt os på +45 63 33 80 90 for at høre nærmere. Kunsten kan være alt fra malerier, fotografier, håndværk som figurer, smykker m.m.