
Julemarked på Harridslevgård Slot
Oplev slottet Harridslevgaard pyntet smukt op til jul - og et hyggeligt julemarked i Riddersalen hver weekend fra 19. november til 11. december 2022!
Det smukt pyntede renaissanceslot Harridslevgaard byder indenfor til det årlige julemarked - næste gang i 2022!
Hele slottet er pyntet op til jul med smukke dekorationer, der passer til de forskellige rum.
I den store riddersal er der salg af brugskunst, smykker, tøj samt unikt håndfremstillet julepynt og juledekorationer.
Børnene kan lave deres egen julepynt ved klippe-klistre-bordet, og der er billedskattejagt for børnene og konkurrencer for de voksne.
I det hyggelige Storkøkken kan I købe gløgg og æbleskiver.
Pris: Voksne kr. 70,- Børn (3 - 12 år) kr. 35,-
Åbent
Julemarked på Harridslevgaard Slot finder sted hver lørdag og søndag kl. 11-18 fra 19. november til den 11. december 2022.