VisitFyn

#hindsgavl100: Verdensballetten på Hindsgavl Slot

Verdensballetten på Hindsgavl Slot

En uforglemmelig oplevelse for alle! Det bliver en magisk sommeraften under åben himmel i slotsparken, når Verdensballetten for første gang byder velkommen på Hindsgavl Slot d. 29. juli 2021– med kig til Lillebælt gennem bøgetræerne i baggrunden.

En oplevelse i særklasse

På scenen vil I opleve nogle af verdens bedste balletdansere fra verdens førende kompagnier. Internationalt anerkendte klassiske musikere og danske operasangere vil akkompagnere danserne på scenen, og selv optræde med fantastiske solooptrædener for publikummet.

Scenen i slotsparken – med skoven i baggrunden og Fænøsund glimtende bag de gamle bøgekroner – sætter en stemningsfyldt kulisse for årets Verdensballet på Hindsgavl Slot.

I spidsen for forestillingen står tenor og konferencier Jens-Christian Wandt, som med sin elskelige og lune facon præsenterer en finkulturel forestilling i øjenhøjde, hvor alle kan være med, uanset om man er balletkender eller nybegynder.

Forlæng magien

Verdensballetten kan krydres med en gastronomisk oplevelse fra slotskøkkenet. Enten med en dejlig 3-retters middag i Restaurant Louise i Laden. Eller en uhøjtidelig streetfood madoplevelse under åben himmel ved Tehuset i slotsparken. Du kan også forkæle dig selv og den, du holder af, med et skønt ophold på Hindsgavl Slot. Læs mere om mulighederne længere nede på siden.

Ét er sikkert. Det bliver en uforglemmelig oplevelse, når Verdensballetten kigger forbi Hindsgavl Slot på Fyn!