©  Foto:

Havdyp & sauna i mørket

20:30-21:30 Spring i det mørke vand i det gamle færgeleje på Bagnkop Havn

BIF-vikings inviterer til fælles vinterbadning

Vinterbaderne i Bagenkop springer ud i det dybe blå til Lys i Mørket og andre modige badere er inviteret med. 
Der vil være vinterbadere tilstede fra kl 20:30-21:30 til at holde opsyn. Saunaen er åben i samme tidsru,.

Praktisk information

Fra vinterbadebroen i Bagenkop Havn kan du tage en frisk dukkert.
I den toiletbygningen ved badebroen findes omklædningsrum.

Bagenkop Havn er udvalgt til Friluftsrådets pilotprojekt med Vinterbadepunkter.
For at kunne hejse Vinterbadepunkt-flaget, er det et krav at der i løbet af vinteren bliver taget vandprøver med maksimalt 30 dages mellemrum og naturligvis at prøverne viser en høj vandkvalitet. Friluftsrådet vil i pilotfasen dog især have fokus på badesikkerheden.

8 gode vinterbaderåd

FØR DU GÅR I VANDET

  1. Tjek badeforhold og kend redningsudstyret
  2. Pas på is på trappe og bro
  3. Sænk kroppen roligt ned i vandet
  4. Bad aldrig alene

NÅR DU ER I VANDET

  1. Træk vejret roligt
  2. Hold øje med hinanden
  3. Hold dig tæt ved trappe eller bro
  4. Svøm aldrig under isen

Kilde: Rådet for Større Badesikkerhed

Lys i Mørket

Arrangementet er en del af kulturweekenden "Lys i Mørket" der afholdes i Rudkøbing fredag d. 1 november og på hele Langeland lørdag d. 2. november 2024.
Se hele programmet samt arrangementerne på Strynø på langeland.dk/lys