Haarby Kirke

Haarby Kirke

Det formodes at der før den nuværende kirke som ses i Haarby, har været en trækirke. Det eneste der er tilbage af den oprindelige kirke er skib og kor.

I tårnrummet blev der i 1743 oprettet et gravkapel for den trampeske familie. Bag det smukt udførte smedejernsgitter hviler komtesse Sophie Hedvig Trampe til Løgismose, samt hendes søster og bror.

Efter en ombygning af våbenhuset i 1876 blev fire gravsten som tidligere har ligget i kirkegulvet, indmuret i væggene.

Kirkens ædle døbefond er af granit, og stammer fra 1938, messingdåbsfadet deri, er fra 1570 og bærer oxernes og rudernes våben.

For mere information, se Haarby Kirkes hjemmeside.