VisitFyn

Guidet travetur mellem naturperler på Flyvesandet

En rigtig dejlig vandretur, hvor du kommer tættere på glæden ved naturen!

Tag med en engageret og passioneret naturvejleder ud til Nordfyns spids, mærk vidderne omkring dig og hør de gode historier om naturen som gemmer sig her.

Oplev strandoverdrevenes sjældne blomster og bliv klogere på Nærå -Agernæs vildtreservat. Et reservat i det Nordfynske vadehav på hele 20 km2 med mange spændende fuglearter, bla. havørnen med sit imponerende vingefang på helt op til 2.45 cm.

Gå med på tingfinderi ved stranden, måske her er fossiler. Se Fyns eneste sandklitter og Nordfyns mindste stykke hede. Hør om naturpleje, driftige godsejere og hvordan et meget populært udflugtsmål startede.

Kronen på værket er fortællingen om et af Fyns største stykker sammenhængende egeskov hvor hele 50 ha. er fredet, da skoven rummer et af de allerfineste insekt-lokaliteter på hele Fyn.

På denne tur får du både frisk luft, motion og en personlig rundtur af en af Nordfyns mest populære naturvejledere.

Praktisk information

Turen finder sted Kristi Himmelfartsdag 13. maj, søndag den 13. juni, søndag den 11. juli samt tirsdag den 3. august. Alle dage kl. 14-16.

Pris: 75 kr.

Længde: ca.3.5 km. Varighed: ca. 2 timer

Mødested: Første p-plads inden DCU campingpladsen

Medbring: Praktisk tøj, kaffe, kage og gerne kikkert