©  Foto:

Giv dig tid - fotos fra Ærø

Oplev Ærø gennem fotograf Ralf Bohljes linse. Han fanger både solnedgange, detaljer i naturen og unikke bygninger.

Kunstneren ønsker med udstillingen at skabe en sanselig oplevelse, som lægger op til ro og fordybelse i de æstetiske ærøske motiver. Fravalget af fotoredigering forstærker indtrykket.

Fotokunstner Ralf Bohlje forelskede sig i Ærø ved et besøg i 2018 og kort efter skiftede han Tyskland ud med det lille gule hus i Søby - og han har ikke fortrudt det et sekund.

Når Ralf Bohlje går på opdagelse på Ærø med sit kamera fanger han både solnedgange, detaljer i naturen og unikke bygninger.

Det er muligt at købe udstillingens motiver (foto trykt på lærred) ved at henvende sig i billetsalget.