Den Brændte Eg

Find Den Brændte Eg i Agernæs Storskov! Den har været et kendemærke i skoven altid og har klaret sig gennem lynnedslag, brand og storm - og er stadig en omvej værd.

Den Brændte Eg er et meget gammelt træ med en utrolig historie.
Det har gennem tiden været udsat for mange af naturens luner, heriblandt både lynnedslag og orkanangreb.
Men på trods af alt dette spirede det atter hvert forår.
Desværre ser det nu alligevel ud til, at træet har givet op og er gået ud - men den er stadig en seværdighed i skoven!
Området er tilholdssted for flere sjældne insektarter, hvorfor en del af skoven er blevet fredet. 

Den Brændte Eg finder man i Storskoven tæt ved Flyvesandet på Nordfyn.