©  Foto:

Danish Golf Challenge på Bogense Golfklub 22.-25. maj

Fra den 22. til 25. maj 2025 bliver Bogense Golfklub og Nordfyn en smuk kulisse for den danske afdeling af Challenge Tour.

Fra den 22. til 25. maj 2025 forvandles Bogense Golfklub til en arena for nogle af Europas bedste golfspillere, når Danish Golf Challenge løber af stablen. Turneringen er en del af Challenge Tour – det næsthøjeste niveau i europæisk golf – og byder på golf i verdensklasse midt i Nordfyns smukke natur.

Golf i naturskønne omgivelser

Bogense Golfklub ligger tæt ved kysten og byder på naturskønne udsigter, der gør oplevelsen uforglemmelig – også for tilskuere. Her kan du kombinere en dag med spændende golf med en gåtur langs stranden eller en afslappende stund i det nordfynske landskab.

Kom tæt på stjernerne

Under Danish Golf Challenge har du en unik mulighed for at opleve de kommende golfstjerner i aktion. Følg spillet på tæt hold, mærk spændingen på banen, og vær en del af en international sportsbegivenhed, hvor atmosfæren emmer af energi og intensitet.

Mere end bare golf

Nordfyn byder på meget mere end golf. Nyd områdets charmerende byer som Bogense tæt på, hvor hyggelige caféer, lokale specialiteter og et maritimt miljø på Bogense Marina og Gl. Havn venter. Tag hele familien med og oplev en weekend fyldt med aktiviteter, afslapning og store golføjeblikke.

Fakta om Challenge Tour 2025

  • Niveau: Challenge Tour er det næsthøjeste niveau i europæisk professionel golf.
  • Turneringer: I 2025 består touren af 29 turneringer på tre kontinenter og i 18 forskellige lande.
  • Præmiesum: Den samlede præmiesum er 9.000.000 €.
  • Sæson: Starter i Sydafrika i slutningen af januar og afsluttes ni måneder senere med en stor finale på Mallorca.
  • Finalen: De 45 bedste spillere kæmper om 20 eftertragtede DP World Tour-kort.
  • Danmark: Den danske afdeling spilles fra den 22.-25. maj på Bogense Golfklubs naturskønne kystbane på Nordfyn.