VisitFyn

#claydiesselfies

Hashtag claydiesselfies er titlen på den aktuelle udstilling på CLAY.

Med den markerer Tine Broksø (1971) og Karen Kjældgård-Larsen (1974) deres samarbejde igennem de sidste 20 år. Siden deres afgang fra Danmarks Designskole i 2000 har de under synonymet Claydies dannet et sprudlende makkerskab. Med afsæt i deres eksperimenterende og kreative arbejdsfællesskab har de gang på gang overrasket og imponeret alle med deres talrige og underfundige keramiske udtryk iblandet lige dele humor og alvor.

For bag Claydies’ sjove, finurlige og underfundige udtryk og deres legende og eksperimenterende tilgang til keramikken ligger ofte en mere kritisk dagsorden, som indbyder til både refleksion og debat. På den måde repræsenterer Claydies et selvstændigt spor i nyere dansk keramik, hvor det humoristiske og det konceptuelle, det eksperimenterende og det debatterende går hånd i hånd, og hvor de traditionelle skel mellem kunsthåndværk, design og kunst har udspillet deres rolle.

Claydies. Jeans og Wifebeater. Stentøj, 2020
Foto: Mads Hagedorn-Olsen