Bilernes Dag i Bogense

Masser af biler, hygge og handel i Bogenses hyggelige gader

Bogenses bymidte byder lørdag 8. august kl. 10 – 14 på udstilling af nye biler og flotte veteranbiler i mange afskygninger. Der er musik i gaden, konkurrencer og underholdning for børn.

Kl. 11.00 i Adelgade optræder BallonManden Lars Lottrup på sin ethjulet høje cykel, jonglerer med ild - og han kravler også ind i en kæmpestor orange ballon. Det er et fængende show i en skøn blanding af klovneri, komik og artisteri for alle i alderen 4-99 år.

Du kan naturligvis også gøre en god handel i byens mange butikker, og der er flere steder, hvor du kan nyde frokosten blandt dæk, motorentusiaster og flotte biler.

 

Bilernes Dag i Bogense følger de gældende Covid-19 retningslinjer, og der vil være håndsprit i området.