Køkken

Aunslev Højgaard Bed & Breakfast

Foto: Køkken
Overnatning
Bed & Breakfast
Aunslev B & B Højgaard B & B er en nystartet og gennemrestaureret overnatningsmulighed indrettet på 1-sal på en firelænget slægtsgaard fra 1860, som har været i familiens eje siden 1927.
Adresse

Bystævnet 10

5800 Nyborg

Gaarden hedder Højgaard for i frugthaven ligger Aunslev's højeste punkt, med byens lille gadekær som nabo, og hvor der er åkander og ænder. 

Dyr forbindes med landbrug og vi er ikke nogen undtagelse; harer hopper gennem gårdspladsen tidligt om morgenen, ænder, vilde fugle og masser af sommerfugle samt vores gamle terrier Eddie.

Vi har 3 værelser (6 senge), 1 wc/bad, kæmpe køkken/alrum i sammenhæng med en stue - alt lavet/indrettet med respekt for stuehuset, som er fra 1912. Man kan vælge at leje det hele eller et enkelt værelse. Tagterrassen (egen indgang), som er en del af udlejningen, har ugeneret udsigt 145 grader; fra Storebæltsbroen i øst til Kogsbølle bakke mod syd og Ferritslev i vest.

I er ikke længere ude på landet end at vi kan tilbyde gratis internet til bl.a. streaming.

Til Højgaard hører en stor køkken-, frugt- og prydhave med mange terrasser samt bålplads; alt er til fri afbenyttelse under opholdet. Køkken/frugthavens produkter bliver også leveret til København, hvor vores datter og svigersøn driver Garden Restaurant & Bar.

 Højgaard har et spisekammer hvor vi opbevarer forråd, bl.a. hjemmebagt bagværk og andre fødevarer, som vores gæster kan tilkøbe til deres morgen mad. I stuen er der et vinskab som indeholder drikkelse og lækkerier som kan tilkøbes.

Desværre er der ikke nogen købmand i Aunslev, men Ullerslev ligger kun 4 km væk hvor der er supermarkeder, som har åbent mellem 8-22.

Hvis man bor på Højgaard er det let at komme rundt på Fyn eller Danmark - Motorvej E20,  afkørsel 46 (Nyborg V) er kun 3 sving, 4 min. (3 km) fra Aunslev. 

 Nyborg         7km     8min

Ullerslev        4km    4min

Kerteminde   13km   13min

Odense         30km   24min

København    144km  1t 30min  

Århus           170km   1t 45min.

Skagen         390km   4t

Tyskland       180km   1t 45min

Sverige         195km   2t30min.

Adresse

Bystævnet 10

5800 Nyborg

Facilities

Husdyr tilladt

Kapacitet: Senge (6)

Servicehund tilladt

Rygning forbudt

Parkering

WiFi

Eget bad

Barneseng

Køkken

Tekøkken

Vaskemaskine

Morgenmad kan købes

Have

Legeplads

Terrasse

Egen indgang

Håndklæder/linned inkluderet i prisen

Opholdsstue

Havemøbler

Grill

Tørretumbler

Hund tilladt

Sidst opdateret af
VisitNyborg / Nyborg Turistbureau