Landsbyidyl i historiens vingesus

Lyø

Tag en spadseretur rundt i ægte landsbyidyl, besøg Klokkestenen og fang en fisk til aftensmaden. Lyø byder på mange spændende oplevelser.

Med et areal på 6 km2 kan Lyø måske virke lille. Det betyder dog ikke, at den lille ø i det Sydfynske Øhav ikke har noget at byde på. Som mange af de andre små øer, kan du få nogle helt særlige oplevelser på den lille ø. Turen til øen kan med fordel være en del af et øhop i det Sydfynske Øhav. Hvis du vil besøge øen, skal du tage færgen fra Fåborg.

Du kan med fordel tage din cykel med på færgen, så du kan tage en dejlig cykeltur på øen. Når øen ikke er større, er det en helt oplagt måde at opleve øen på. Du kan opleve øen på en enkelt dag eller blive og overnatte. Du kan sove i telt eller campingvogn, bo på vandrehjem eller leje en af de hyggelige ferieboliger. Læs mere om overnatningsmuligheder her

cykelferie Lyø cykeltur cykelturisme natur naturoplevelser

Landsbyidyl

Cirka midt på Lyø ligger øens største by – Lyø by. Her har du mulighed for at opleve ægte landsbyidyl. Her kan du med fordel tage en spadseretur rundt i byen og nyde den hyggelige stemning. På din vej møder du den gamle landsbykirke med en karakteristisk rund kirkegård.

Gå langs de smalle gyder og nyd synet af de mange gamle bindingsværkshuse og de fem smukke gadekær. De fleste af husene stammer fra 1700-tallet og nogle få er endnu ældre. Når du går en stille spadseretur kan du nærmest mærke historiens vingesus. Kun få steder i landet oplever du et så spændende landsbymiljø, som du oplever på Lyø.

landsby bindingsværk Lyø Fyn øhavet sydfynske øhav øhop idyl

Klokkestenen

Med sine 6 km2 er det helt oplagt at opleve øen til fods eller på cykel. På din vej støder du på nogle spændende naturoplevelser. På vestsiden af øen finder du Klokkestenen, som er et gammelt dyssekammer.

Klokkestenen er anlagt mellem 3500-3100 år før Kristi fødsel. Navnet kommer fra den særlige egenskab dyssekammeret har – når du slår på stenen, afgiver den klare toner. Sagnet siger, at hvis stenen afgiver sin lyd, når man slår på den, kan man få et ønske opfyldt.

Klokkestenen Lyø natur naturoplevelser øhavet øhop sydfynske øhav

Naturoplevelser

Hvis du elsker at fiske, skal du huske fiskestangen, når du besøger Lyø. Du kan finde nogle gode fiskesteder på øen og det er nemt og hurtigt at besøge flere steder på samme dag, hvis man går eller cykler mellem dem. Husk at fisketegn er påkrævet.

Hvis du vil fiske efter havørred og kysttorsk, skal du slå vejen forbi Lyø Trille. Her kan du fiske efter havørred på dybt vand uden brug af waders. Du kan dog være opmærksom på at der i dette område er adgangsforbud fra 1. marts til 15. juli på grund af fuglenes yngleperiode. Ved Klokkestenen og på sydsiden af øen kan du ligeledes fiske efter havørred, men her kan det være en god idé at have waders på.

Revet på Lyø er i perioden 1. marts til 15. juli ynglefuglereservat. Selvom man ikke må færdes på revet i denne periode, kan du kigge på fuglene fra et fugletårn. Tårnet er placeret ved Vestersjo. Her kan du få den smukkeste udsigt ud over området, samtidig med at du får mulighed for at opleve forskellige hav- og strandfugle, f.eks. se havterner. 

Hvis du vil læse mere om Lyø og hvad du kan opleve på øen, kan du læse meget mere på øens egen hjemmeside.

Lyø hav sydfynske øhav natur øhop havet

Del denne side