Lille ø, storslåede naturoplevelser

Bågø

På Bågø kan du opleve et rigt fugleliv og smuk natur. Du kan gå en tur på en af de fastlagte ruter eller gå dine egne veje.

Bågø ligger i Lillebælt omkring en halv times sejlads fra Assens. Færgen sejler fra Assens med plads til 50 passagerer og et begrænset antal biler. Om vinteren kan øen virke barsk og forblæst, men når foråret begynder melde sin ankomst begynder øen at blomstre og blive et idyllisk fristed.

På den cirka 6 km2 store ø venter der spændende natur. Cirka halvdelen af øen er opdyrket, men du finder også masser af smuk natur på øen. Du kan nøjes med en enkelt dag på øen eller blive og overnatte. Man kan sagtens bruge flere dage på at udforske øen og komme helt ned i gear.

Raps valmuer mark natur

Fugle på øen

Naturen på øen lokker forskellige ynglende fugle til. Øen ligger i et EF-Fuglebeskyttelsesområder, hvilket giver gode betingelser for fuglene. Hvis du er interesseret i fugle er det derfor helt oplagt at tage til Bågø. Fra to fugleskjul kan du i ro og mag studere fuglene og deres liv på øen.

Hvis du tilbringer nogle timer i fugleskjulet vil du med lidt held komme til at se flere forskellige spændende fugle. Grågåsen er en af de flotteste fugle, du kan spotte fra skjulet. Du kan også være heldig at spotte bl.a. fiskehejrer, svaner og musvåger.

Hvis du er til jagt og fiskeri, er der også mulighed for dette på den lille ø i Lillebælt. Langs øens kyster er der nogle gode fiskesteder. Særligt den vestlige kyst egner sig godt til kystfiskeri. Her kan du bl.a. fiske efter havørreder og kysttorsk. På øen afholder man hver år en stor fællesjagt, hvor man jager fasaner og harer.

fugle fugleliv vadefugle

Naturstier

Hvad end du bare er en enkelt dag på øen eller bliver og overnatter, kan du ikke undgå at gå en lang tur i den flotte natur. Du kan vælge at begive dig ud uden noget mål og se hvor stierne fører dig hen. Du kan også vælge at følge en af de fastlagte ruter. Der findes tre fastlagte spor/stier på øen – den blå på 3,5 km, den røde på 4 km og den gule på 5 km.

Hver rute tager dig ud på en helt særlig tur. Ude på de tre ruter vil du støde på smukke udsigtsposter, særlige bygninger og generelt bare smuk natur. Du kommer igennem opdyrket land og vild natur. Hele ruten går af den fastlagte sti og du kommer derfor ikke på vildspor eller ender i en blindgyde. Læs mere om de tre ruter lige her.

Bågø tårn fyrtårn natur

Overnatning på øen

Hvis du ønsker at overnatte på øen skal du enten medbringe eget telt eller leje et sommerhus på forhånd. Du kan slå teltet op på campingpladsen. Her kan du selvfølgelig også medbringe campingvogn. Campingpladsen deler badefaciliteter med havnens gæster. Lige ved siden af havnen ligger en fin badestrand, hvor man kan få mange timer til at gå. Du kan læse mere om overnatningsmulighederne på øens egen hjemmeside.

Del denne side