Alt er vand ved siden af Ærø

Ærø

Ærø gemmer på mange forskellige naturoplevelser. Kysten omkring øen er blid og rolig nogle steder, mens du støder på forrevne kyster og klinter andre steder på øen. På grund af øens geologiske historie, byder naturen på lidt af hvert.

På Ærø kan du opleve ægte, idyllisk ø-stemning. Den 88 km2 store ø i det Sydfynske Øhav byder på mange spændende naturoplevelser. For at komme til øen skal du enten med færge fra Svendborg eller Fåborg. Læs mere om de aktuelle færgeafgange her. Du kan nemt gå eller cykle rundt på øen. Du kan vælge at opleve naturen på egen hånd og dykke ned i de spændende steder du møder på din vej, eller følge den afmærkede rute på Øhavsstien.

Hvis du vil have inspiration til flotte naturoplevelser på Ærø, skal du læse med her. Det kan dog klart anbefales at gå på opdagelse på egen hånd og finde de små, gemte perler.

Ærø øhop Sydfynske Øhav natur båd bådehuse

Voderup Klint

En af de mest spektakulære naturoplevelser på Ærø er Voderup Klint. Her bliver du mødt af 33 meter høje klinter, der strækker sig over flere kilometer langs kysten. Landskabet ligner nogle steder kæmpe trappetrin, som forbinder øen med havet. Gå en tur langs kysten enten på stranden eller oppe på de høje klinter og mærk, hvor storslået naturen kan være.

Voderup Klint Ærø øhav øhop natur

Vitsø Nor

Nær Søby ligger Vitsø Nor, som helt sikkert også er et besøg værd. Oprindeligt var søen en fjordarm, som gjorde det muligt at sejle helt ind til Søbygaard. I dag er området omdannet til en ferskvandssø med tre små fugleøer. Du kan gå hele vejen rundt om søen, mens du nyder synet af det smukke landskab og det rige fugleliv. Ved Søbygaard kan du få en flot udsigt over søen og ud til havet. Læse mere om vandring ved Vitsø Nor her

Vitsø Nor Ærø øhavet natur naturoplevelser

Vandreture

Ærø egner sig særlig godt til vandreture. Du kan vandre på egen hånd eller følge nogle af de fastlagte ruter på Øhavsstien. På disse ruter kommer man hele øen rundt og får således mulighed for at opleve mangfoldigheden i naturen på Ærø. Stien er i alt 36 km lang, men kan nemt deles op. 

Hvis du ikke kan få nok af Ærø og vil have mere information, kan du læse meget mere lige her.

Øhavsstien vandre vandreture natur naturoplevelser

Del denne side