Fyn cykler sammen topbanner

Tilmelding - FYN CYKLER SAMMEN

Foto: VisitFyn

Vi glæder os til at samle Fyn og få en hyggelig dag i cyklingens tegn. Har du lyst til at være med, så tilmeld dig her - det er nemt og gratis! 

Du tilmelder dig FYN CYKLER SAMMEN - hver for sig via DGI Fyns tilmeldingssystem - og tilmelding er ganske gratis. Når du tilmelder dig, er du automatisk med i puljen, når vi trækker lod om en overnatning for 2 på Askeris B&B, hvor både morgenmad og cykelleje fra Faaborg Cykeludlejning er inkluderet. 

Og husk: Alle kan deltage - også selvom du ikke er fynbo. De eneste regler er de gode, gamle færdselsregler og at holde afstand, og du bestemmer selv rute og distance.​

Når du har tilmeldt dig, modtager du en bekræftelse på mail. Kan du ikke finde den i din indbakke, kan det være, at den er endt i din spam-mappe - så tjek gerne der også.

I din bekræftelse har vi vedhæftet et startnummer, som du selv kan printe og hænge foran på din cykel (brug evt. strips), så du viser, at du er med. Så er det også nemmere for at andre deltagere at hilse på dig og ringe med klokken, når I passerer hinanden. 

Når løbet er slut og målstregen er passeret, kan du forevige din indsats med et velfortjent diplom, som du fik med tilmeldingsbekræftelsen. Her kan du indsætte tid og distance, så det kan bruges som blæremateriale på sociale medier (Husk vores hashtag #fyncyklersammen!). Du kan også indramme det og hænge det op.