VisitFyn
FYN CYKLER SAMMEN

Koncerter og cykelture med Ida Riegels

I løbet af Fyn Cykler Sammen-festivalen kan du komme til intimkoncert med cellisten Ida Riegels 15 steder rundt på Fyn og Langeland. Ida har taget sin cello bag på cyklen, og cykler fra sted til sted på Fyn og Langeland.

Ida Riegels er uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og har turneret i flere dele af verden. Hun har gennem de seneste år etableret sig som cyklende cellist, og under Fyn Cykler Sammen kan du få lov til at cykle med hende og høre Bachs musik for solo cello og en håndfuld kompositioner af Ida Riegels, som er skrevet med inspiration fra oplevelser på hendes mange koncertrejser. 
Undervejs i koncerten vil man kunne høre om Idas 1.000 km lange koncertrejse på cykel op gennem Europa, og om hvilke aha-oplevelser man kan have ud af at bygge en cello.

Se nedenfor hvor du kan opleve Ida. Listen bliver løbende opdateret.
Koncerterne er gratis, men der er tilmelding og deltagerloft til hver enkel koncert, for at vi kan overholde forsamlingsforbuddet og de gældende corona-restriktioner. Se tilmelding under den enkelte beskrivelse nedenfor, og skynd dig at tilmelde dig, inden pladserne er taget.
 

Ida Riegels Skibhusvej
Koncert med Ida Riegels på torvet ved Kvickly Skibhusvej

ODENSE. Den 27. maj kl. 15.00 kan du opleve ”Den cyklende cellist” Ida Riegels til den første af en række af koncerter på Fyn og øerne. Riegels er kåret som DRs P2 ILDSJÆL 2020 og spiller klassiske musiknumre på sin hjemmebyggede cello. Du kan også høre mere om hendes forestående ”Tour de Fyn”, hvor hun vil cykle rundt og afholde koncerter. 

Koncerten er gratis og kræver ikke tilmelding. Kom dog i god tid, hvis du vil sikre dig en plads, da der er begrænset med pladser. 

Ida Riegels’ ”Tour de Fyn” arrangeres af Cyklistforbundet på Fyn i samarbejde med Destination Fyn og DGI-Fyn.

Koncert hos Galleri Galschiøt
Guidet cykeltur og koncert hos Galleri Galschiøt

ODENSE. Torsdag den 27. maj kan du følge den cyklende cellist Ida Riegels på guidet cykeltur med fyraftensbesøg og cello koncertfortælling på Galleri Galschiøt. Turen går fra Torvet ved Kvickly på Skibhusvej kl. 15.50 med opsamling fra Odin Havnepark kl. 16.00 til Galleri Galschiøt, hvor kunstner Jens Galschiøt vil give en kort introduktion til sit virke og engagement på værkstedet og i galleriet. Herefter vil Ida Riegels præsentere Bachs musik for solocello samt en håndfuld egne kompositioner, som er inspireret af hendes oplevelser på cykelture i ind- og udland med celloen på ryggen.  

Pris inkl. sandwich og lidt at drikke kr. 100,00. 
 

Ida Riegels Glavendrupstenen
Intimkoncert ved Glavendrupstenen (fra Otterup)

OTTERUP. Den 28. maj har du mulighed for at komme til intimkoncert med den cyklende cellist Ida Riegels ved Glavendrupstenen. 

Hvis du har lyst, kan du starte ud med en guidet cykeltur fra Otterup Torv til Glavendrupstenen. Her kan du nyde din medbragte madpakke samt koncerten med Ida, og efterfølgende høre mere om Glavendruplunden, når guiden fortæller om stenens og vikingernes historie. Derefter går turen tilbage til Otterup via en smuk omvej igennem idylliske landsbyer. Koncerten er gratis, men tilmeld dig, hvis du vil cykle sammen med en cykelguide, så han ved, hvor mange I bliver.  
Tidspunkt: Kl.10.00 - ca. 14.00 afhængigt af cykeltempo. 
Du kan se beskrivelse af cykelruten her: Cykeltur: Glavendrup-Ruten (visitnordfyn.dk) 

Ida Riegels Glavendrup
Intimkoncert ved Glavendrupstenen (fra Odense Havn)

D. 28. maj har du mulighed for at komme til intimkoncert med den cyklende cellist Ida Riegels ved Glavendrupstenen. Hvis du har lyst, kan du starte ud med en guidet cykeltur fra Odense Havn med start kl. 9.00 Der cykles en flot rute på ca. 25 kilometer i roligt tempo langs bl.a. Odense Kanal inden ankomsten ved Glavendrupstenen. Her kan du nyde din medbragte madpakke samt koncerten med Ida, og efterfølgende høre mere om Glavendruplunden, når guiden fortæller om stenens og vikingernes historie. Derefter går turen tilbage til Odense. Alle er velkomne, også selv om du ikke cykler fra Odense eller ønsker at cykle selv. Koncerten er gratis, men tilmeld dig, hvis du vil cykle sammen med en cykelguide, så han ved, hvor mange I bliver. 
Tidspunkt: Kl. 9.00 - ca. 14.00 afhængigt af cykeltempo. 
Du kan se beskrivelse af cykelruten her: Bike Route Planner - Ride with GPS 

Ida Riegels Fyn Cykler Sammen
Koncert i galleriet hos Porten i Sarup

HAARBY/SARUP. Den 29. maj kl. 11.00 kan du opleve Ida Riegels i galleriet Porten i Sarup.
Mens du nyder musikken kan du også nyde deres håndbryggede specialøl, tee og kaffe samt et stykke hjemmebagt kage.
VIGTIGT! Hvis du vil sikre dig en af de kun 30 pladser, skal du hurtigt sende navnene til mobil 51328837 under overskriften ‘CYKEL IDA’ - du får besked tilbage, hvis du har fået plads. 

Ida Riegels Fyn Cykler Sammen
Koncert med Ida Riegels på Falsled Strandcamping

FALSLED. D. 29. maj kl. 18.30 kan du opleve Ida Riegels og få en hyggelig aften på Falsled Strandcamping. Værtsparret Leonarda og Christian tænder op i grillen kl. 18. Medbring selv din grillmad, hvis du vil grille med. Drikkevarer m.m kan købes i caféen.
Du kan tilmelde dig mail@falsledstrandcamping.dk eller alternativt på deres hovednummer 93935400.
Og kom gerne på cykel.

Ida Riegels Helnæs
Koncert med Ida Riegels som optakt til generalforsamling i Helnæs Kultur- og Musikforening

AGERNÆS SALTVANDSSØER. Lørdag den 29. maj kl. 15.00 vil Ida Rigels spille og fortælle i det idylliske naturområde ved fiskesøerne på Agernæs. Herefter afholdes der generalforsamling i Helnæs Kultur- og Musikforening. 
Entré 50 kr. for ikke-medlemmer. Medlemmer gratis entré.

Ida Riegels Faaborgegnens Efterskole
Koncert på Faaborgegnens Efterskole

FAABORG. Den 30. maj kl. 15.00 kan du opleve Ida Riegels og hendes hjemmebyggede cello på Faaborgegnens Efterskole.
Mere information og tilmelding følger.

Faaborg
Koncert i Helios Teatret i Faaborg

FAABORG. Inden du kan sætte dig til rette til tonerne af Ida Riegels cellokoncert i Helios Teatret i Faaborg den 31. maj kl. 15.00, kan du nyde en smuk cykeltur sammen med hende på hendes Fyn Cykler Sammen-turné.

Mere information og tilmelding følger.

Ida Riegels Ærø
Koncert på Ærø

ÆRØ. Tirsdag den 1. juni lægger Ida Riegels vejen forbi Søbygaard og Ærøskøbing. 

Mere information følger, men sæt allerede nu kryds i kalenderen.  

Cellokoncert
Sanselig skov-koncert med Ida Riegels

EGENSE/ØSTER SKERNINGE. Onsdag den 2. juni kl. 19.00 kan du opleve en sanselig skov-koncert med cellist og cyklist Ida Riegels. 
Inden koncerten er der planlagt en cykeltur med udgangspunkt fra henholdsvis Egense og
Øster Skerninge kirke. To forskellige ruter vil lede det cyklende publikum til Ballen havn, hvor der holdes pause og spises sandwich. I fælles trop og med Ida Riegels og hendes cello i spidsen følges publikum ad det sidste stykke hen til Øster Skerninge sogns skov ved Ballen, hvor koncerten vil finde sted. 


Arrangementet er gratis, men tilmelding påkræves via kirkernes hjemmeside

Arrangementet er et samarbejde mellem Egense og Øster Skerninge kirker, Fyn Cykler Sammen/Destination Fyn og Cyklistforbundet

Ida Riegels Svendborg
Svendborg Cykelfestival

SVENDBORG. Den 3. juni kan du i anledning af Svendborg Cykelfestival opleve Ida Riegels' koncertfortælling om cellomusik, cykling, sundhed og sanseoplevelser på Torvet kl. 16.30 og Vor Frue Kirke kl. 20.00 - 21.00. 

Mere information og tilmelding følger. 

Tranekær Slot
Guidet cykeltur og frokostkoncert på Restaurant Generalen

TRANEKÆR. Den 4. juni kan du følge Ida Riegels og Langelands Stivenner på guidet cykeltur fra Rudkøbing (afg. kl. 10.00 af hjørnet af Brovej og Ringvejen) til Tranekær. Turen ender på Restaurant Generalen, hvor du kl. 12.00-14.00 kan købe en frokosttallerken til kr. 135,00, som nydes til tonerne af Ida Riegels cello.  
Bestil bord på  62 53 33 03 (først til mølle). 
Tilmelding til cykeltur: ingvard@mac.com el. tlf. 22931446 (Først til mølle…)
Arrangementet er støttet af Nordea Fonden i et samarbejde mellem Langelands Sti-venner, Fyn Cykler Sammen/Destination Fyn og Cyklistforbundet. Fri entré. 
Mere information på pichardts.marketing@gmail.com

Ida Riegels Langeland
Koncert på Langelands Efterskole

LANGELAND. Mød Ida Riegels i Folkehuset på Langelands Efterskole den 4. juni kl. 19.00. Langelands efterskoleelever cykler Ida i møde inden koncerten og cykler sammen de sidste kilometer til skolen. 

Arrangementet er et samarbejde mellem Langelands Efterskole, Langelands Sti-venner, Fyn Cykler Sammen/ Destination Fyn og Cyklistforbundet.
Fri entré.

Mere information og tilmelding på mth@langelandsefterskole.dk 

Musik i bevægelse
Musik i bevægelse – cykeltur i Carl Nielsens barndomsland  

ÅRSLEV. 5. juni kl. 14.00 - 17.00. Denne eftermiddag er en enestående mulighed for at kombinere en hyggelig cykeltur i smukke omgivelser med en opdagelse i Carl Nielsens barndomsunivers. Undervejs på turen gør vi stop for at høre cellist Ida Riegels spille musik af Carl Nielsen og J.S. Bach. Museumsinspektør Ida-Marie Vorre fortæller historier fra Carl Nielsens barndom på netop de steder, hvor historierne udspillede sig.

Læs mere og find praktisk information her. 

Ida Riegels Fyn Cykler Sammen
Finalekoncert, klovnerier og lirekassemand i Magtenbølle

MAGTENBØLLE. Søndag den. 6. juni kl. 13.30-16.30 byder Sulelængen i Magtenbølle velkommen med guidet mark- og skovvandring i det smukke landskab vest for Magtenbølle, klovnerier (kl. 14.30-15) og en ægte fynsk lirekassemand. Derudover slutter Ida Riegels sin Fyn Cykler Sammen-tour af med cellokoncert kl. ca. 15.00-16.00. Oplev kulturhistorien, såvel bygnings- som landskabskulturen på dit besøg med rundvisninger, musik mm. De byder også på lidt til ganen - og det er alt sammen ganske gratis.
Alle er velkomne, og vi opfordrer til at flest muligt cykler til stedet. Kommer man længere væk fra, kan man overveje at tage cyklen med i regionaltoget til Tommerup eller Skalbjerg station, hvorfra cykelturen til Magtenbølle er inden for en radius af maks. fire km. Bilister er også aldeles velkomne, men i anledning af at vi er på ”FYN CYKLER SAMMEN”-festivalens sidste dag, opfordrer vi til, at man eventuelt kombinerer togtur og cykling til Magtenbølle.
Tilmelding til Ida Riegels-underholdningen er nødvendig på e-mail: magtenboelle@gmail.com 
(Arrangementet er støttet af Realdania og Statens Kunstfond).