VisitFyn
FYN CYKLER SAMMEN

Cykelevents nær dig - FYN CYKLER SAMMEN

Vi har samlet alle de cykelevents, som du kan opleve under FYN CYKLER SAMMEN, så du kan få et overblik over, hvad du gerne vil deltage i. De bliver løbende opdateret her på siden og på Facebook.

Cykelfestival 2021
Svendborg Cykelfestival 2021

I anledning af FN´s World Bicycle Day og Fyn Cykler Sammen afholdes den 3. juni 2021 cykelfestival i Svendborg. Svendborg Cykelfestival 2021 er en vaskeægte cykelfest, hvor vi hylder cyklingens glæder og muligheder, mangfoldige former og farverige fællesskaber.

Dagen igennem vil der være aktiviteter for store og små, såsom Cykelleg på Torvet, cykelunderholdning, gaderæs og koncerter - for blot at nævne nogle få. Du kan også møde cykelklubber, foreninger, cykelnørder, organisationer, cykelbutikker, initiativer og virksomheder, som alle beskæftiger sig med cyklen i dens mange afskygninger.

Svendborg Cykelfestival 2021 er arrangeret af Cyklistforbundet, Cykeltutten, Bevæg dig for livet, Foreningen for Cykelsti ved Hvidkilde (Cykelsti Hvidkilde Nu!), Svendborg Mountainbikeklub, SPULT, Trafik i Børnehøjde m.fl. Eventen er støttet af Svendborg Kommune og SEAF.

Fyen Rundt Elite
Fyen Rundt Men Elite – UCI 1.2

MIDDELFART. Oplev den danske elite, og de største danske cykelhold når den Danske elite stiller til start i Middelfart den 30. maj 2021.

Læs mere på Fyen Rundts hjemmeside eller på facebook

Online fynske cykelløb
Virtuelle fynske cykelløb

Du kan sagtens være med i FYN CYKLER SAMMEN hjemmefra. Alt det kræver er en hometrainer, en netforbindelse og en tilmelding, så er du klar-parat til start!
FYN CYKLER SAMMEN har teamet op med barecykling.dk, der i løbet af 11 dage har 3 virtuelle cykelevents på e-cyklingsplatformen Rouvy og BKool. Løbene tager udgangspunkt i 3 af de flotteste cykelruter på Fyn, som vi har filmet, så det nærmest føles, som om du er der i virkeligheden. Du kan vælge mellem at cykle Fynshoved, Tåsinge Rundt eller De Sydfynske Alper - eller alle 3, hvis benene er til det.
Alle der selv har udstyr til at kunne e-cykle kan deltage digitalt og køre sammen med (eller imod barecykling.dk) - hjemmefra. Ellers kan du også vælge at komme forbi barecykling.dk's pitstop i SuperTri i Ryslinge og prøve en tur på deres stationer.
Kører du med digitalt, har du mulighed for at kommunikere med barecykling.dk undervejs via app'en Discord. Du kan tilføje deres kanal i Discord ved at følge dette link: https://discord.gg/Ps8hK2S