Mountainbike MTB Nyborg

Bike 'n' Burger

Foto: Daniel Villadsen

Vi elsker mountainbikes - og vi elsker burgere. Så hvorfor ikke kombinere disse to herligheder! Det gør vi, når Bike Island Fyn og DGI inviterer til Bike 'n' Burger på Frederik VI´s Hotel den 17. oktober.

Kom med, når Bike Island Fyn og DGI Fyn inviterer til en hyggelig dag på mountainbike med efterfølgende MTB-hygge og burgere på Frederik VI´s Hotel udenfor Odense. 

Det sker lørdag d. 17. oktober, hvor vi mødes kl. 10 ved Frederik VI´s Hotel, der er helt perfekt placeret med singletracks og skovveje i baghaven. 

Vores cykelinstruktører vil vise dig rundt på spor og skovveje i nabolaget og omkring Odense. Steder, som du måske ikke selv har opdaget endnu. Undervejs kan du få tips og tricks fra instruktørerne, som også hellere end gerne øser ud af deres erfaring med mountainbiking andre steder på Fyn. 

Vi kører afsted i fire grupper, som inddeles efter tempo, sværhedsgrad og distance på henholdsvis 20 og 30 km. Alle kan altså være med uanset niveau! 

Vi går efter at være tilbage til burger og MTB-snak på Frederik VI’s Hotel omkring kl. 12. 

Så tag din bedste MTB-buddy, klubkammerat eller familiemedlem med til en hyggelig dag på MTB´en. Hvis du ikke selv har en mountainbike, kan du leje én hos www.lejmtb.dk, der ligger under 2 km fra Frederik VI´s Hotel.  

Har du gennemført samtlige spor i MTB Challenge Fyn? Det er mega sejt gjort – og derfor er det gratis for dig af deltage i Bike ‘n’ Burger! 

Pssst...du kan stadig nå at deltage. Læs mere om MTB Challenge Fyn her: https://www.visitfyn.dk/fyn/cykelferie/mtb-challenge-fyn 

Du tilmelder dig Bike 'n' Burger her >

Praktisk om Bike 'n' Burger

Medbring din MTB, cykelhjelm, evt. ekstra slange og drikkedunk. Der er mulighed for omklædning på fællestoiletter på Frederik VIs Hotel.  
Hvis vejret er godt, spiser vi udenfor - så husk varmt skiftetøj!  
 
Tøj, værdier mm. kan låses inde, imens du cykler. 

Covid-19: Vi har arrangeret dagen således, at du trygt kan deltage uden bekymring for smitte. Skulle der ske en udvikling i corona-situationen, der gør, at vi er nødt til at aflyse, så får du naturligvis dine penge tilbage. 

Tilmelding

Pris for deltagelse: 175 kr. Prisen inkluderer øl/vand, burger samt guidet MTB-tur. 

Sidste frist for tilmelding til Bike ‘n’ Burger er tirsdag d. 13. oktober. 

Du tilmelder dig Bike 'n' Burger her >