- Nu kommer I fra Vestjylland og havde ikke kendskab til området. Hvad overraskede jer mest?
- Ved vores første møde: Vandets farve! Vi er vant til det vilde Vesterhav, brusende og mørkeblåt for det meste. Her i øhavet kan vandet have en helt surrealistisk blågrøn nuance, næsten som i Middelhavet. Og så ellers områdets store variation. Vi nyder, at det er så kuperet. I Vestjylland - som også er utroligt skønt - er det meget fladt, og vi har lange, nøgne sandstrande. Her i geoparken bølger landskabet konstant, og en ny skøn udsigt afslører sig uafbrudt. Man må hele tiden pege og sige: "Ej se lige derovre også!"
Her er klinter på strandende og store sten. Og så kan Fyn altså noget med træer. De er kæmpestore og harmoniske i forhold til de vestjyske. Og her i foråret kører man i et flor af blomstrende frugttræer og syrener. Helt utroligt. Hver landsdel har sin egen skønhed. Det er sjovt, at man i lille Danmark kun skal køre så kort hjemmefra, så er man et sted, der er så eksotisk i forhold til der, hvor man kommer fra.
