Botanik på Øhavsstien

Der findes mange smukke blomster og glemte spiseurter i landskabet omkring Det Sydfynske Øhav, som Øhavsstien går igennem. Gå på opdagelse på din vandretur. Her er udvalgt fem spændende planter, som findes flere steder på stien.

Strandkål

Strandkål er en karakteristisk plante med sin blå-duggede og meget kødfulde blade. Planten ses ofte i Det Sydfynske Øhav, hvor den gror mellem sten, hvor der ligger eller har ligget tang. Herfra henter den sin næring på dette ellers meget nærigsfattige voksested.

Planten kan blive op til 60 cm høj og blomstrer normalt i juni og juli med masser af hvide blomster. Senere sætter den kuglerunde store frø. Som navnet antyder hører den til kålfamilien og kan som resten af den familie spises. Blomsterne minder lidt om broccoli, men bedst er nu de første sprøde vårskud, der udover en frisk kålsmag, er et sand bombardement af vitaminer og mineraler.

Omkring år 1900 hundrede solgtes den i delikatessebutikker i København og nu godt 100 år efter er den igen på mode med indførslen af det nye nordiske køkken. Vær nænsom, pluk kun hvad du skal bruge og kun et par blade fra hver plante. Eller tag et par frø med hjem til køkkenhaven, og du har et fint minde om din tur.

Strandmalurt

Overalt hvor strandengen når ud til Øhavet salte vand, er der god muligheder for at finde strandmalurt. Den er let at kende, når den ofte i store bestande, lyser op i kystlandskabet med sine sølvgrå, 1 mm. smalle blade. Planten bliver op til 60 cm høj og blomster omkring august med små gule til rødgule blomster.

Strandmalurt indeholder en række aroma og bitterstoffer, der har gjort den eftertragtet i medicinsk forbindelse, bl.a. stoffet santomin, der er virksomt mod indvoldsorm. Planten indeholder så mange virksomme stoffer og kan kurere så mange dårligdomme, at selv afholdsmænd tidligere tog den udtrukket i snaps mod sygdomme.

Og netop evne til at krydre snapsen er nok det, den er mest kendt for i dag.  Vores egen fynske maler Johannes Larsen anbefalede en snaps trukket 12 timer på strandmalurt samlet på Fynshoved. Men mon ikke også strandmalurt samlet i Øhavet kan gå an. Man er mere end velkommen til at prøve.

Syren

Da man i slutningen af 1700 tallet og begyndelsen af 1800 tallet flyttede gårdene ud fra landsbyerne, blev der behov for at markere sine jorde.  Det er blevet løst på mange forskellige måder, men især på Sydfyn (især Sydvestfyn) valgte man at plante syrener.  Derfor kan vi i dag rigtig mange steder nyde synet af de smukt blomsterende syrenhegn, der bugter sig gennem landskabet. 

Syren er meget velegnet til hegn, da den villigt skyder fra roden når den bliver skåret ned, og gerne bliver så tæt, at selv en kat kan have svært ved at trænge igennem. Den er derfor velegnet til at holde dyrene inde, ligesom den beskytter markerne mod blæst.

Oprindeligt stammer syrenerne fra Balkan og Lilleasien, men nævnes allerede i 1650 som almindelig dyrket i danske haver. 

Lærkespore

En karakterplante for de sydfynske muldrige skove er hulrodet lærkesporer, der sammen med anemonerne, ofte danner tætte og flotte bestande i forårskoven. Med sine 6-16 purpurrøde eller lidt sjældnere hvide blomster, er den let at kende.

Graver man forsigtig en enkelt plante op, vil man under plante finde en knold, som hvis man skærer den over, viser sig at være hul. Deraf navnet.

En anden karakteristisk plante for Sydfyn er den noget mindre og mere uanselige klatrende lærkespore, der blomstrer med små gulhvide blomster fra juli og frem. Den er ret sjælden i det meste af Danmark, men lige på Sydfyn vil man ofte kunne finde store bestande af den, og den ses tit når man vandrer på Øhavsstien. Her skal man kigge i rydninger, ofte i forbindelse med granplantager.

Judasøre

Går man en tur på Øhavstien i vinterhalvåret, er det værd at kigge efter judasøre – en meget karakteristisk svamp, der primært gror på gamle hyldetræer. Judasøre er spiselig, og med sin særegne levevis, og sit karakteristisk udseende, er det en svamp man roligt kan plukke.

Smagen kan man diskutere, hvis der egentlig er nogen, men konsistensen er helt unik og meget værdsat i det asiatiske køkken. Judasøre er i familie med og minder meget om de sorte svampe, man finder i asiatiske grønsagsblandinger i supermarkedets fryser.

Den er fremragende at bruge i forårsruller, wokretter, supper etc. Og så er den let at tørre, og skal blot blødes op igen før brug, så er den så god som frisk. 

Legenden fortæller, at da Judas havde forrådt Jesus, fortrød han sin gerning og gik ud for at hænge sig i et hyldetræ.  Men dem der har prøvet ved, hvor let en hyld knækker, og Judas fik da heller ikke held med sit foretagende. Hvor hans øre ramte træet, voksede svampen nu ud og skal til al evighed minde os om hans forræderi.

Logoer Destination Fyn

Del denne side

Strandkål

Strandkål

Strandmalurt

Strandmalurt

Syren

Syren

Klatrende lærkespore

Klatrende lærkespore

Judasøre

Judasøre