Odense ZOO byder på et unikt & smukt akvarium

Odense ZOO - Kåret som Europas bedste

Odense ZOO er én af Fyns allermest besøgte attraktioner. Den flotte pris fik zoo'en i 2013 og igen i 2015 bl.a fordi man som gæst kan komme helt tæt på dyrene og opleve dem i naturlige og afslappede omgivelser.

Odense ZOO ligger som en af Odenses grønne oaser i udkanten af Odense centrum. Haven er bygget op omkring en lang række miljøer, som er skabt, så de virker så naturtro som muligt. Når man går rundt i haven, har man mulighed for at komme helt tæt på dyrene samtidig med, at man har oplevelsen af, at man befinder sig på savannen, i Antarktis eller i junglen.

I Odense ZOO kan du møde tigre, søkøer og savannens dyr

Listen over dyr du kan møde i Odense ZOO er lang. 130 forskellige arter har deres hjem i Odense og mere end 2000 individer bliver det til. Se tigeren ligge i solen på sin yndlingsklippe, hold øje med løveflokken fra klippegangen, se chimpanseungerne lave narrestreger med de voksne chimpanser og besøg Oceanium med tropiske regnskyl, fascinerende søkøer og hurtigdykkende pingviner.

I Odense ZOO kan du b.la. opleve de flotte søkøer

Tag Aafarten til Odense ZOO

”Hyggelig” er et tillægsord, som går igen, når man skal beskrive Odense ZOO. De mange træer, blomster og græsområder danner en fin ramme for den særlige oplevelse, det er at besøge zoo’en. Odense Å bugter sig gennem haven, og det er en oplagt mulighed at sejle med Odense Aafart fra Munke Mose til Odense ZOO. Læs mere om Odense Aafart.

En tur i Odense ZOO handler ikke bare om at kigge på søde og sjove dyr. Mange ynder at tage en hyggelig gåtur i haven, fordi haven er så smukt bygget op med træer, buske og blomster. Du tager måske i ZOO for at se på dyr, men du bliver lidt længere i Odense ZOO for at nyde de smukke omgivelser. Det er en sand oase midt i den travle by.

Tag Aafarten på Odense Å, når du skal besøge Odense ZOO

Fodr giraffen eller se dyrepasserne fodre

Et højdepunkt på zoo-turen er at se dyrene blive fodret og trænet af dyrepasserne. Her kan du se en oversigt over, hvilke dyr, der bliver fodret hvornår. Har du selv mod på at lege dyrepasser, kan man købe ekstra billet og få mulighed for at fodre girafferne. Læs mere om fodring af girafferne.

Legepladser i Odense ZOO

Flere forskellige steder i zoo møder du legepladser og legeredskaber. Det er altid et hit hos ungerne at holde et pitstop på turen rundt i zoo. Særligt området omkring Kathmandu har en god legeplads, som byder på udfordringer for både de helt små og de lidt større. Her kan mor og far også forsyne sig med forfriskninger, mens ungerne giver den gas.

Der er masser af legepladser for de mindst, i Odense ZOO

Mad og drikke i Odense ZOO

Du er velkommen til at medbringe din egen mad og drikke i Odense ZOO. Der er mange hyggelige steder, hvor man kan slå sig ned med madkurven. Du kan naturligvis også benytte dig af zoo’s forskellige spisesteder. Cafeen ved Kathmandu byder bl.a. på lækre burgere med kød fra Grambogård og Café Darwin har bl.a. varmrøget laks og pulled-pork på menuen. Darwin har dog kun åbent i weekender og i højsæsonenerne. Tørster du efter god kaffe, skal du lægge vejen forbi Safari Coffee to go ved girafferne.

Du kan medbringe din egen mad i Odense ZOO, eller spise i et af stedets mange spisesteder

Sådan finder du vej til Odense ZOO

Odense ZOO ligger tæt på Odense bymidte i Dalum og samtidig også tæt på motorvejen. Du kan parkere gratis lige over for zoo. Læs mere om transport til Odense ZOO.

Vi håber, du er blevet inspireret til et besøg i Odense ZOO. Vil du læse mere om haven, så kig med her.

Logoer Destination Fyn

Del denne side

Dyrepasser for en dag

I Odense ZOO kan du få en helt speciel oplevelse. Få afprøvet drømmen om at være dyrepasser for en dag, når du følger en af zoos dyrepassere fra morgen til aften.

Lille dreng fodrer giraf med blade

Dinosauere på Odense Havn

Til efteråret åbner Odense ZOO op for en helt ny udstilling med dinosauere i naturtro størrelse i et gammelt pakhus på Odense Havn. Det bliver helt vildt.

Boern ser overraskede ud over at se dinosauere

 

Odense Zoo på TripAdvidor
Odense

Odense - en grøn storby

I hele Odense finder du parker og grønne områder. Du kan opleve livet ved åen, få en is i solen, lade ungerne lege på de spændende legepladser. Overalt er der hygge og nærvær.